Manitoba boller (bedst i røremaskine)

De bedste chokoladeboller

skaermbillede-2018-01-30-kl-16-17-53

Vi arbejder stadig på at finde den helt perfekte opskrift på chokoladeboller, men den her opskrift, er altså et ret godt bud. Den er lavet på kærnemælk, som vi mener, er den hemmelige ingrediens til at få bløde og svampede chokoladeboller, som især egner sig til en af de koldere dage med en kop varm kakao ved siden af.

Opskrift: (12-14 stk)
5 dl. kærnemælk
50 g. gær
2 dl. smagsneutral olie (eksempelvis raps- eller solsikkeolie)
1 stk. æg
1 tsk. salt
2 spsk. sukker
cirka 900-950 g. hvedemel
200 g. hakket chokolade

Fremgangsmåde:
1. Kærnemælk hældes over i din røreskål, herefter røres gær ud.
2. Tilsæt nu olie, sukker, salt og et sammenpisket æg og rør det hele godt sammen.
3. Hakket chokolade og hvedemel tilsættes skiftevis.
4. Dejen æltes godt sammen.
5. Dejen deles i 12-14 stykker alt efter hvor store man vil have bollerne.
6. Gør en dyb bageplade med bagepapir klar. Placer dine boller med 1-2 centimeters afstand fra hinanden. På den måde vokser de sammen og du undgår tørre kanter.
7. Dæk dine chokoladeboller med et viskestykke og sæt dem til hævning et lunt sted i 1-2 timer (det bedste resultat fåes, hvis du lader dem hæve i 2 timer)
8. Ovnen tændes på 200 grader varmluft.
9. Pensl dine chokoladeboller med sammenpisket æg og bag dine boller i cirka 12-14 min.

   

20 kommentarer

  • Lina

    Når jeg har lavet dejen, bollerne er triller og sat på bageplade, lader jeg dem hæve de 2 timer, som der står i opskriften, og de hæver sig så flotte op. Men når jeg begynder at pensle dem med æg, falder bollerne sammen 🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mummum

      Ja, man skal være meget forsigtig – men ellers så kan du pensle dem inden du sætter dem til hævning 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Hejsa! Jeg MÅ prøve disse boller af, men behøves det være en dyb bageplade? Og i så fald hvor stor skal bagepladen være? 🙂 Eller kan man evt. Bruge en dyb ildfastfad i stedet?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Hejsa! Jeg MÅ prøve disse boller af, men behøves det være en dyb bageplade? Og i så fald hvor stor skal bagepladen være? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mummum

      Nej det behøves ikke være en dyb bradepande. Bare en alm. som går i en alm. ovn 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Okay super 🙂 skal der bruges en speciel hvedemel eller kan man godt bare tage den billigste nede fra Rema?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Brita

    Hvor stor bradepande.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ulla

    Hej
    Hvis dejen skal deles i 12-14 stykker hvordan får man så 18 boller???

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mummum

      Hej Ulla

      Det var en fejl, at der stod, at man fik 18 stk. HVis man vil have store boller, så skal der deles i 12-14 styks 🙂
      Tak fordi du gjorde opmærksom på det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Hvilken chokolade er bedst at bruge?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mummum

      Det er slet ikke fordi vi bruger den samme slags – tværtimod, men vi kan godt lide den 70% chokolade, som kan købes i netto 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Kan man sætte dejen til hævning natten over?
    Mvh

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mummum

      Det kan du godt, så skla du bare tilsætte halvt så meget gær 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Skal kærnemælken lunes?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mummum

      Hej Camilla

      Nej, det skal den ikke – ellers smelter chokoladen.. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Skal de kun hæve den ene gang eller skal de hæve inden man slår dem ud?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anya

    Kan de fryses? Og stadig være fantastiske og bløde 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Manitoba boller (bedst i røremaskine)