Små sunde bananbites

mummums proteinpandekager

201704171609035839_sbig

Hvem har ikke prøvet at sidde med proteinpandekager, som er så knastørre, at selv vand ikke kan skylle dem ned? Det har vi i hvert fald prøvet op til flere gange. Flere varianter er prøvet af – færdigmix, mere og mindre proteinpulver, med og uden frugt. Vi kan i hvert fald skrive under på at have prøvet de fleste opskrifter efterhånden. MEN nu er det lykkedes os at finde den (i vores øjne) perfekte opskrift på de bedste proteinpandekager, som er så gode, at selv Rasmus Klump ville være stolt! Disse er hverken tørre, smager for meget eller for lidt af protein – de er lige, som de skal være og smager nærmest som en rigtig snasket pandekage.

Hvis man ikke er så meget for proteinpulver, så kan man sagtens lave dem uden og blot tilsætte 2 tsk. vaniljepulver eller vaniljeessens i stedet for.

Opskrift: (10-12 små pandekager)
1 stk. æg
1 stk. banan
1 dl. vand
1 dl. havregryn
2 spsk. mandelmel
1/2 scoop vaniljeproteinpulver

Fremgangsmåde:
1. Det hele blendes enten i en blender eller med en stavblender.
2. Steges i kokosolie, olivenolie eller anden fedtstof på en middelvarm pande.
Nydes varme! Og vi kan anbefale at nyde dem med eksempelvis bananer og Nutella.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Små sunde bananbites