Små sunde bananbites

Indlægget indeholder affiliatelinks/
De her små bananbites er helt geniale! De er perfekte til at stille den lille sult eller som en del af et mindre mellemmåltid. De er lavet i de skønne silikoneforme fra Kforkage , som vi knuselsker så meget! Det er utroligt hvor mange ting man kan lave i silikoneforme og der behøves ingen form for fedtstof – det synes vi altså er ret fedt! I forhold til muffinsforme, hvor halvdelen af dejen sidder fast i papiret. Vi kan i hvert fald ikke undvære det i vores køkken!
Opskrift (15 stk):
2 stk. bananer (meget modne)
3 stk. æg
40 g. 70% mørk hakket chokolade eller sukkerfri chokolade
1 tsk. bagepulver
100 g. mandelmel
Smeltet 70% mørk chokolade
Hakkede mandler til pynt
Fremgangsmåde:
1. Bananer og æg blendes sammen.
2. Herefter røres mandelmel, bagepulver og hakket mørk chokolade i.
3. Silikoneformen gøres klar og fyldes op til 2/3 dele af kanten.
4. Bages ved 200 grader varmluft i cirka 12-13 min.
5. Afkøles. Når de er kolde tages de ud af formen.
6. Chokolade smeltes og mandler hakkes.
7. Toppen dyppes i chokolade og vendes derefter i hakkede mandler.
8. Når chokoladen er størknet, så er de klar til at blive spist.
Kan man bruge almindelig mel i stedet for mandelmel?