Spicy kylling i fad med soltørrede tomater, taandori og løg

De bedste sunde bananvafler

img_5861

Vi har længe været ved at udvikle på vores opskrift på sunde bananvafler og vi har gerne ville lave en opskrift med havregryn, da det er en let tilgængelig vare og mætter godt. Vi har bare haft problemer med, at de bliver rimelig kompakte, når man bruger havregryn – men det tror vi, at vi har fundet løsningen på nu! De her blev i hvert fald rigtig gode. De var luftige, sprøde og overhovedet ikke en snært af at være kompakte. Vi kunne slet ikke få armene ned igen! img_5863Vi har fundet ud af to ting i forbindelse med at lave disse vafler. To ting, som vi mener er rimelig essentielle for at undgå, at de bliver kompakte.

  1. Hviletid! Det er vigtigt, at man lader dejen hvile 15-20 min, efter man har lavet den. Det giver den tid til at samle sig og den bliver lige en tand tykkere. Man skal derfor ikke altid føle sig fristet til blot at tilføje mere fylde. Havregrynene udvider sig, så hvis man tilføjer for meget havregryn, så bliver de altså kompakte.
  2. Del æggene. Vi har haft stor succes med at dele æggene i blommer og hvider. Blommerne bliver blandet sammen med dejen og de resterende ingredienser, hvorimod hviderne bliver pisket stive og vendt i til sidst.

 

Opskrift (cirka 10-12 stk.):
2 stk. bananer (meget modne!)
2 dl. mælk
3 stk. æg
2 spsk. suvida gylden (kan købes her) – kan erstattes af alm. brun farin eller sukker
1 scoop vaniljeproteinpulver (kan udelades og erstattes med 2-3 tsk. vaniljepulver)
75 g. havregryn blendet til mel
2 spsk. mandelmel (kan udelades og der erstattes blot med 10 g. havregryn)
2 spsk. smeltet kokosolie
1 tsk. bagepulver

Fremgangsmåde:
1. Bananer, æggeBLOMMER og mælk placeres i en skål og blendes sammen med en stavblender.
2. Havregryn blendes til mel (vi gjorde det i en minihakker). Hvis man ikke kan blende det til mel, så kan man også tilsætte det til blandingen og blot blende videre med stavblenderen.
3. Havregryn, suvida gylden, vaniljeproteinpulver, mandelmel, smeltet kokosolie og bagepulver og rør det hele godt sammen.
4. ÆggeHVIDER piskes stive. De skal være så stive, at man kan vende skålen på hovedet uden, at hviderne falder ud.
5. Hviderne foldes til sidst i dejen.
6. Bages i et vaffeljern, som er smurt med lidt kokosolie.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spicy kylling i fad med soltørrede tomater, taandori og løg