Pasta med kylling, grøn pesto og bønner

Anbefaling: Ristorante Fellini

img_5952

Ristorante Fellini
Placering: Vesterå 13, 9000 Aalborg

Det ene burgersted efter det andet indtager for tiden Aalborg og det er ligefrem ved at ligne en vildmarksjungle af burgersteder 😉 Mere om det på et andet tidspunkt, for i dag skal det handle om italienske restauranter, hvor Ristorante Fellini i Aalborg absolut ikke er nogen undtagelse. Skal man forbi Aalborg og har lyst til lækker, autentisk, mad-fra-hjertet – så er Ristorante Fellini stedet! Kommer man ikke fra Aalborg eller omegn, så kan det for mange være en skjult skat, da placeringen af restauranten heller ikke er ligefrem i øjenfaldende. Det er ikke en restaurant, som bruger masser af kroner-øre på markedsføring og det er heller ikke nødvendigt, da maden taler for sig selv.

Hele restauranten er i sig selv en kæmpe oplevelse. Når du træder ind, så er det som at træde ind på en restaurant i Italien. Der er en vis stemning, når man træder ind – og vi oplever den gang på gang, når vi kommer der. Personalet er imødekommende, høflige og meget profesionelle – selvom halvdelen af dem kun snakker engelsk. Skulle du være så heldig at ramme restauranten en lun sommerdag, så forsøg da, at få et bord ude i gårdhaven. En hyggelig lille gårdhave overdækket af parasoller – mere intimt og hyggeligt bliver det næppe.

img_5953Og maden! Ja den er helt fantastisk. Som sagt er vi kommet der ofte og vi er aldrig gået derfra skuffede over maden. Den er lige god hver gang og emmer af kvalitet og håndværk, som man sjældent finder nu til dags – og det er uanset om man spiller pizza eller bøf. Deres pizza satyricon med mozzarella, parmaskinke, ruccola og høvlet parmesanost kan i den grad anbefales 😉

Prismæssigt er der heller ikke det store at komme efter. Priserne ligger på niveau med cafepriserne i Aalborg – hvor en pizza koster omkring 100 kr. og en bøf omkring 200 kr. hvilket er helt fair priser, næsten for billigt – taget i betragtning, at du får en hel restaurantoplevelse med oveni.

Så skal du forbi Aalborg i nærmeste fremtid, så kan vi slet ikke anbefale Ristorante Fellini nok! Helt sikkert et besøg værd og du bliver næppe skuffet – hverken over maden, priserne eller betjeningen.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pasta med kylling, grøn pesto og bønner