Snickers banan is

Sundere kokos-chokoladekage med karamel

img_6771

Denne helt fantastiske kokos-chokolade kage tog kegler hjemme hos os igår. Den er glutenfri, laktosefri og uden tilsat sukker. Mændene i familien smagte også og de var så begejstrede, at de stadig snakker om kagen idag. Kort fortalt; den var et kæmpe hit! især hvis man elsker kokos 🙂

Opskrift (6 skiver)
Nederste lag:
10 stk. udstenede dadler
1 dl. revet kokosmel
2 spsk. rå kakao
1/2 tsk. salt
1 spsk. kokosmælk

Hvidt lag:
100 g. kokosmælk
70 g. revet kokos
2 spsk. honning/agavesirup

Brunt lag:
30 g. 70% mørk chokolade
40 g. kokosmælk
2 tsk. kokosolie (kan udelades, men bidrager med gode fedtstoffer)

Dadelkaramel:
50 g. udstenede dadler
50 g. varmt vand
1 tsk. peanutbutter
evt. 1/2 tsk. salt (hvis det skal være saltkaramel)

Fremgangsmåde:
1. Nederste lag laves. Alle ingredienser æltes godt sammen. Det er faktisk bare nemmest at gøre det med hænderne.
2. En lille form beklædes med madlavningsfilm. Herefter presses “dejen” ud – pres den godt ned.
3. Herefter laves det hvide midterste lag. Alle ingredienserne blandes sammen. Massen skal være rimelig fast, hvis den ikke er det, så tilsættes lidt mere kokosmel.
4. Den hvide “dej” fordeles ovenpå den brune bund.
5. Det øverste brune chokolade lag laves ved at blande alle ingredienserne i en lille gryde og varme det op under svag varme indtil du har en ensartet masse.
6. Denne hældes på din hvide masse.
7. Kagen sættes i fryseren i 3-4 timer.
8. Kagen tages ud og tages op af formen. Den skæres ud i de stykker, som man har lyst til.
9. Dadelkaramel laves ved at blende dadler, varmt vand, peanutbutter og evt. salt. Put den i en plastikpose og klip et hul ude i en af enderne, så er den nem at sprøjte på din kage.
10. Pynt med hvad du har lyst til. Jeg har pyntet vores med frysetørrede jordbær og kakaonibs, da det var det, der lige var i skabet 😉

   

2 kommentarer

  • Stine

    Kokosmælken der tilsættes, skal det kun være den faste del af dåsens indhold eller en mere ensartet blanding af hele dåsens indhold? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Snickers banan is