Sund chokolade "havregrøds"-kage med dadelsaltkaramel

Koldhævede pizzaboller (NEM madpakkeidé)

img_7475

Pizzasnegle, pølsehorn.. Kæmpe favoritter hos os, men når tiden er knap, så er det altså et større projekt at skulle i gang med det – især fordi først skal der laves en dej, som skal hæve og så skal den også rulles ud og rulles op og hæve igen.. JA, der er mange trin, når man skal lave enten pizzasnegle eller pølsehorn. Derfor har vi eksperimenteret med disse pizzaBOLLER. Det er en koldhævet pizzabolledej, som laves aftenen inden og så sættes den i køleskabet og laves dagen efter. INGEN klistrede fingre, INGEN røremaskine, INGEN æltning, INGEN griseri på bordet efter mel og dejrester. NEJ det bliver simpelthen ikke nemmere end det her og så smager de oven i købet helt fantastiske! De er perfekte til madpakken eller en nem eftermiddagssnack. Vi lavede dem med fuldkornsmel, men man kan lave dem med hvad man lige har.

Opskrift (10-12 stk)
4 dl. koldt vand
25 g. gær
1 tsk. salt
1 spsk. honning/sukker
200 g. durummel
180 g. fuldkornshvedemel eller almindelig hvedemel
1 lille dåse tomatpure
200 g. valgfri fyld (vi brugte i denne opskrift 100 g. kyllingepølse og 100 g. mini-pepperoni)
3 tsk. tørret basilikum eller oregano
1 pk. frisk mozzerella

Fremgangsmåde:
1. Start med at røre din gær ud i vandet i en skål.
2. Tilsæt herefter salt og honning.
3. Tilsæt til sidst dine melsorter. Rør det hele godt sammen med en ske.
4. Tilsæt nu tomatpure, valgfrit fyld, mozzerella skåret i små stykker eller revet ost, tørret basilikum eller oregano.
5. Rør det hele godt sammen.
6. Put husholdningsfilm eller låg på skålen og sæt dejen i køleskabet natten over. Minimum 6-7 timer.
7. Dagen efter. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
8. Gør en bageplade med bagepapir klar. Tag din dej og to skeer. Lav “klatter” af pizzadejen på bagepladen.
9. Bag dine pizzaboller i ovnen i cirka 20-25 min.

   

4 kommentarer

  • Nanna

    Selvom jeg gav bollerne 20-25 minutters synes jeg stadig at bollerne var meget våde og virkede en anelse ubagte. Oplever I også det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mummum

      Hej Nanna
      Nej, det har vi slet ikke oplevet og vi har endda bagt dem 3 gange i sidste uge.

      Hvilken slags ost bruger du?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    De lyder vildt lækre! Hvordan opbevares de bedst? Og hvor længe kan de mon holde inden de bliver dårlige/tørre/kedelige? 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mummum

      Hej Sanne

      Vi opbevarer dem i køleskabet, da vi synes, at de holder sig mest “fugtige” der. Ellers plejer vi at fryse dem ned og tage dem op efter behov. De kan sagtens holde sig friske et par dage efter de er bagt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sund chokolade "havregrøds"-kage med dadelsaltkaramel