Sund chokoladekage med peanutbutterfrosting

Raw hindbærkage (glutenfri og fri for raffineret sukker)

22689725_10213933438991746_421171148_o

Hvis du er vanlig læser her på Mummum, så ved du, at vi har en lettere obsession for rawcake. Amen det smager jo så godt!! og så syndigt! Og bonussen er, at man ikke føler sig utilpas eller oppustet bagefter, så er vi egentlig ligeglad med hvor mange kalorier det indeholder 😉 Den her hindbær rawcake er dejlig frisk og super nem at lave. Mange tænker nok, at det er besværligt at skulle lave sådan en kage her, men vi vil mene, at det faktisk er endnu nemmere end at bage end alm. kage, da man ikke skal have gang i ovnen og bare sætter kagen på køl.

Opskrift (6-7 små stykker)
Bund:
6-7 stk. medjool dadler
50 g. havregryn eller nødder (blendet eller hakket meget fint)

Lyserødt lag:
100 g. cashewnødder (udblødt i vand i minimum 3-4 timer)
2 spsk. vand
1-2 tsk. honning (alt efter hvor sødt du kan lide det)
1 håndfuld friske hindbær (hvis frosne, så skal de være drænet rigtig godt)

Pynt:
Dadelkaramel med chokolade
3-4 stk. dadler
1 spsk. vand
1 tsk. kakao
evt. 1 tsk. peanutbutter

Smeltet mørk chokolade
Frysetørrede bær

Fremgangsmåde:
1. Den nemmeste måde at lave bunden på, er ved at placere alle ingredienserne i en minihakker eller foodprocessor. Det skal blendes til en ensartet masse.
2. Herefter placeres det nederste lag i et lille fad beklædt med husholdningsfilm (dette gør det nemmere at få kagen ud, når den er færdig)
3. Lav det lyserøde lag. Placer alle ingredienserne i en minihakker eller foodprocessor og lad det hele køre, indtil det bliver en ensartet masse. Smag til. Hvis du vil have den sødere, så tilsætter du lidt mere honning.
4. Fordel den lyserøde masse ovenpå din bund. Sæt det hele i fryseren i 3-4 timer eller natten over.
5. Tag din rawcake ud af fryseren og tag den ud af formen. Skær din kage i de ønskede stykker.
6. Du kan sagtens spise kagen som den er nu eller så kan du pynte den med chokoladedadelkaramel, frysetørret bær eller smeltet chokolade.
7. Hvis du laver dadelkaramel, så blender du bare alle tingene godt sammen, putter det i en sprøjtepose eller plastikpose, klipper et lille hul i enden og sprøjter det ud ovenpå din rawcake.
8. Kagen opbevares herefter i køleskabet. Kan holde sig 2-3 dage.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sund chokoladekage med peanutbutterfrosting