Raw hindbærkage (glutenfri og fri for raffineret sukker)

Den bedste chili con carne

22766601_10213949832921584_1917211703_oSimreretter hører sig til på denne årstid og chili con carne er ingen undtagelse. Det er en af vores all-time favoritter og den smager bare bedre, jo længere tid, den får lov at stå og hygge sig på komfuret. Når vi laver chili con carne, så laver vi ofte en kæmpe portion, så der kan fryses lidt ned og der er lidt rester til madpakkerne de kommende dage. Med en klat creme fraiche og evt. nachos, så er den her ret altid en vinder hos os!

Opskrift (4 personer):
500 g. hakket oksekød
2 stk. løg
3 fed hvidløg
2-3 stilke bladselleri
2-3 gulerødder
1 frisk chili (afhængig af hvor stærk du vil have den)
1 tsk. oregano
1 tsk. timian
2 tsk. paprika
1 tsk. spidskommen
en knivspids kanel
1 stk. laurbærblad (kan udelades)
1 ds. hakkede tomater
2-3 spsk. tomatpure
1 dåse røde kidneybønner
1/2 stk. okseboullionterning
1 dl. vand
20 g. mørk chokolade

Tilbehør:
Kogte ris
Creme fraiche
Evt. nachos

Fremgangsmåde:
1. Skær løg, bladselleri, gulerødder, peberfrugt og chili ud i små tern. Pres hvidløg i eller hak det fint.
2. I en gryde varmes 1/2 dl. olie op. Herefter tilsætter du alle dine grøntsager, som du har hakket. Lad det hele svitse i 5 minutters tid.
3. Nu tilsætter du hakket oksekød og vender det godt rundt sammen med grøntsagerne, indtil det er brunet.
4. Tilsæt nu alle dine krydderier; oregano, timian, spidskommen, kanel og laurbærblad (skal i helt og ikke hakkes).
5. Rør det hele godt sammen og tilsæt herefter en dåse hakkede tomater, 1 dl. vand og din halve boullionterning. Nu lader du det hele simre ved lav varme i minimum 30-60 min. Jo længere tid det simrer, jo bedre bliver retten. Bedste resultat opnås ved at lade din chili con carne simre i 3-4 timer ved lav varme.
6. Tilsæt til sidst drænede røde kidneybønner og rør den mørke chokolade i lige inden servering. Smag til med salt og peber.
7. Server med en klat kold cremefraiche, nachos og ris.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Raw hindbærkage (glutenfri og fri for raffineret sukker)