Pizza focaccia

Nem cheesecake

22850333_10213985629576478_1043792990_o

Cheesecake er helt klart på vores top 5 over yndlings kager! Og det er cheesecake i alle afskygninger.. Med gele, med oreo, med kiksebund.. mhmm, ja den ka’ altså noget den ostekage! Det er helt klart også en af de ting, som vi kommer til at eksperimentere meget mere med her på Mummum i den nærmeste fremtid. Vi har nemlig også en familie, som ELSKER cheesecake! Her får I opskriften på en super nem cheesecake, som smager helt fantastisk.

Opskrift (lille springform Ø18):
Bund:
6 stk. digestive kiks
2 spsk. smør

Ostefyld:
150 g. flødeost natural
250 ml. fløde
3 spsk. flormelis
2 tsk. vaniljesukker
1 spsk. citronsaft
3 stk. husblas

Pynt:
Alt hvad der lyster! Vi har pyntet denne med sådan nogle små chokoladekugler.

Fremgangsmåde:
1. Start med bunden. Knus dine digestivekiks (put dem evt. i en plastikpose og slå med en kødhammer eller noget andet tungt). Smelt din smør og bland smør sammen med de smuldrede digestive kiks.
2. Find en springform frem. Placer den på en helt flad tallerken (du skal ikke bruge selve bunden fra springformen, da tallerkenen fungerer som bund).
3. Pres din kikseblanding godt ned i bunden af springformen.
4. Nu til osteblandingen. Start med at lægge 3 stk. husblas i blød i koldt vand.
5. Bland flødeost, flormelis og vanilje og rør det godt sammen.
6. Pisk din fløde stiv og vend den forsigtigt i flødeostblandingen.
7. Når din husblas er udblødt, så placerer du det i en lille gryde sammen med 1 spsk. citronsaft. (hvis du har en mikroovn, så kan du også placere det i en skål og give det 30-40 sek. i mikroovnen). Tænd for varmen på komfuret og rør rundt i blandingen, indtil husblassen er smeltet.
8. Nu skulle du gerne have en flydende blanding af citronsaft og husblas.
9. For at sænke temperaturen en smule på blandingen inden den hældes sammen med blandingen med flødeost og flødeskum, så blandes 2 spsk. af flødeost/flødeskumsblandingen over i din blanding med husblas og citronsaft. Dette røres godt ud, så der ikke er nogen klumper.
10. Herefter hældes hele husblas-citronblandingen sammen med den resterende blanding af flødeost/flødeskum. Rør det hele sammen forsigtigt med en dejskraber/grydeske (nemmest med en dejskraber).
11. Når det hele er en ensartet blanding, så hælder du din osteblanding ovenpå kiksebunden.
12. Pynt evt. med små chokoladekugler.
13. Sæt din ostekage på køl i minimum 4-5 timer, men gerne natten over.
14. Når du skal servere kagen, så er det en god idé lige at skære med en kniv hele vejen rundt i kanten, inden du løsner springformen, så du får et pænt resultat.

   

3 kommentarer

  • Lizette

    Hej med jer 🙂 Er helt vild jeres blog, så tusind tak for en masse lækker inspiration. Forsøgte mig med denne for et stykke tid siden, hvor den blev lige som den skulle være. Lækkert!
    Nu har jeg så skulle lave den igen, hvor det gik galt begge gange (ja forsøgte mig med en nr. 2 uden det lykkedes). Når jeg har blandet husbladsblandingen med to spiseskeer af flødeblandingen og udjævnet alle former for klumper og derefter kommer den forsigtigt op i resten af blandingen, begynder massen at danne en masse små klumper, og det bliver bare ved.
    Hvad gør jeg dog galt? 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mummum

      Hejsa Lizette

      Det lyder som om husblassen sætter sig. Det skal gå stærkt, når først husblassen er varmet op, da den lige så snart den bliver kold, så begynder den at stivne.
      Når du blander husblassen og de to spiseskeer af flødeblandingen sammen med den resterende flødeblanding, så behøver du ikke at gøre det forsigtigt. Bare vend det sammen. Vi bruger også nogle gange et piskeris lige for at sørge, at det bliver ordentligt pisket sammen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fin idé med toppingen!

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pizza focaccia