Sliders med kylling, guacamole og sprødstegt serranoskinke

Cheesecake med hindbærcoulis

23261819_10214040944999329_1007741377_o

Man kan vist godt sige, at vi er gået i cheesecake-humør. I sidste uge var det den her simple udgave og denne weekend er det denne med en lækker, syrlig hindbærcoulis på toppen. Cheesecake er så lækkert og behøves ikke gøres mere kompliceret end det faktisk er og så er det jo dejligt, at den ikke skal bages. Det er en super nem dessert, hvis man får gæster, da den bare kan stå i køleskabet indtil servering.

Opskrift (springform Ø18):
8 stk. digestive kiks
3 spsk. smeltet smør

Fyld:
1 stk. past. æggeblomme
3 spsk. sukker
1,5 tsk. vaniljesukker
200 g. philadelphia flødeost, natural
250 ml. piskefløde
1 spsk. citronsaft
3 stk. husblas

Hindbærcoulis:
125 g. hindbær, frosne (alle typer bær kan bruges)
1 spsk. sukker
3-4 spsk. vand
1,5 stk. husblas

Fremgangsmåde:
1. Start med at knuse dine digestive kiks. Tip: put dine kiks i en plastikpose og slå med noget hårdt: kødhammer, kagerulle etc.
2. Bland dine smuldrede kiks med den smeltede smør.
3. Gør din form klar. Find en springform (vi brugte en i størrelsen Ø18). Du skal kun bruge selve “siderne” fra springformen og ikke bunden. Placer den på en tallerken (på den måde fungerer tallerkenen som bund i din springform).
4. Hæld din blanding med kiks og smør ned i springformen og pres det godt ned og ud i siderne.
5. Nu skal du i gang med dit ostefyld. Læg husblas i blød i koldt vand i en skål.
6. Pisk æg med sukker og vaniljesukker. Tilsæt herefter din flødeost, men pisk ikke. Rør det forsigtigt rundt.
7. Pisk din fløde til en let flødeskum. Bland den sammen med din flødeostblanding.
8. Nu skal du i gang med husblassen. Hvis du har en mikroovn, så er det nemmest at bruge en lille skål. Placer citronsaft i en skål, sammen med din drænede husblas. Giv det 30 sek. i mikroovnen (eller indtil din husblas er smeltet). Hvis du ikke har en mikroovn, så kan det også gøres i en lille gryde på komfuret. Placer citronsaft og drænet husblas i en lille gryde og opvarm ved lav varme, indtil husblassen er smeltet. Tag den af varmen, når det er smeltet.
9. Tag 1-2 spsk. af flødeost-blandingen og put den over i din husblasblanding. Rør det godt ud, så du ikke har klumper. Dette gør man for at sænke temperaturen på husblassen inden den hældes over i hele flødeostblandingen. Bland yderligere et par spsk. af flødeostblandingen over i husblassen. Hæld til sidst det hele sammen og rør det godt sammen.
10. Når du har en ensartet blanding, så hælder du den ovenpå din kiksebund.
11. Sæt kagen på køl i minimum 3-4 timer eller gerne natten over.
12. Når kagen har sat sig i køleskabet, så er det tid til sidste lag, som er hindbærcoulis. Placer 1,5 stk. husblas i koldt vand. Bland frosne hindbær, sukker og vand i en lille gryde og varm det langsomt op under omrøring på komfuret.
13. Når det hele er kogt op, så tager du det af komfuret og blender det med en stavblender (du kan også si det, hvis du ikke vil have “kernerne” fra hindbær med).
14. Når din husblas er udblødt, så tilsætter du den til den varme hindbærblanding og rører rundt indtil det er smeltet.
15. Lad blandingen køle lidt ned, cirka 10-15 min, inden du hælder den på din cheesecake. Hæld den forsigtigt på.
16. Sæt din cheesecake tilbage på køl i yderligere 1-2 timer, så det sidste lag kan få lov til at sætte sig.
17. Server din cheesecake med friske bær, chokolade eller bare som den er.

   

4 kommentarer

  • Maria

    Kan den fryses ned? Den ser så lækker ud!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mummum

      Hej Maria
      Det har vi faktisk ikke prøvet. Hvis vi får testet det ud, så skal vi nok lige give besked tilbage 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Hvor mange personer er det til i sådan en kage?:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mummum

      Hej Sofie

      Vi har været 5-6 personer om den 🙂 Vær obs på, at det er en lille springform, som denne er lavet i 🙂

      De bedste hilsner
      Mathilde og Amanda

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sliders med kylling, guacamole og sprødstegt serranoskinke