Kanelstang

Cheesecake med kiksebund af Oreo

 

image3Opskrift (Ø22):

2,5  pakker orginale oreo
100 g. smør
300 g. naturel flødeost
500 ml. fløde
4 spsk. kakaopulver
100 g. flormelis
1/2 tsk citronsaft
6 blade husblads

Fremgangsmåde:
1. Start med at tage det hvide fra  i 2 pakker oreos.  Læg kiksene en pose og det hvide i en skål.
2. Knus nu kiksene i posen med enten en kødhammer eller en blender.
3. Smelt smørret og hæld det sammen med de knuste kiks.
4. Tag en springform og tag bunden ud. Placer nu springformen (uden bund) på det fad som du vil servere kagen på.
5. Hæld kikseblandingen i og pres bunden tæt.
6. Læg nu husbladsen i koldt vand, fordel 3 blade i en skål og 3 blade i en anden skål.
7. Bland nu det hvide fra oreokiksene med lidt flødeost. Rør godt og sørg for at der er så få klumper som muligt. Tilsæt derefter resten af flødeosten, flormelis og citronsaft.
8. Pisk nu fløden i en ny skål, den skal dog ikke piskes helt så meget som normalt flødeskum.
9. Bland fløden over i flødeostcremen, og rør godt til en ensartet og cremet masse.
10. Tag nu halvdelen af cremen over i en anden skål.
11. Bland 4 spsk. kakaopulver over i den ene skål.
12. Hæld vandet fra den ene skål med husblads (lad cirka 1 tsk vand blive) og varm det i mikroovnen i 20 sekunder så husbladsen er smeltet.
13. Nedjuster temperaturen på husbladsen ved at røre 1 spsk. af cremen i. Hæld derefter alt husblads over i skålen med den HVIDE creme.
14. Rør godt og hæld nu den hvide creme på oreo kiksebunden og sæt på køl i 20 minutter.
15. Vent 15 minutter, og gør så det samme ved chokoladecremen. Hæld vandet fra den ene skål med husblads (lad cirka 1 tsk vand blive) og varm det i mikroovnen i 20 sekunder så husbladsen er smeltet.
16. Nedjuster temperaturen på husbladsen ved at røre 1 spsk. af cremen i. Hæld derefter alt husblads over i skålen med CHOKOLADE cremen.
17. Tag nu kagen fra køl, og hæld forsigtigt, lidt efter lidt, chokocreme på den kagen. Stil den herefter tildækket tilbage på køl (minimum 5 timer).
18. Inden servering skæres kagen fri fra formen, og på toppen drysses med den sidste halve pakke oreo.

   

2 kommentarer

  • MamaK

    åh hvor ser den god ud!! den vil jeg forsøge at lave sammen med mine sønner her til aften, så kan den blive dessert til vores store kalkun middag i morgen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mummum

      Det lyder som en god idé! Den er også bare god :o)
      God weekend til jer!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kanelstang