Nøddemarengsbund med vaniljecreme og bær

Hjemmelavede æbleskiver

23874220_10214182809985865_28358227_o

Julen nærmer sig og de kolde eftermiddage bliver flere – derfor er det da på tide med æbleskiver! Der er ikke noget som lune æbleskiver og varm kakao, når man kommer hjem efter en kold dag på farten. Vi elsker at lave dem selv, hvis tiden er til det. Der er bare et eller andet hyggeligt og nostalgisk over at lave hjemmelavede æbleskiver. Så her får I en super nem og hurtig opskrift på dem.

Opskrift (cirka 20-25 stk):
4 stk. æg
3,5 dl. kærnemælk
220 g. mel
1 tsk. vaniljesukker
0,5 tsk. kardemomme
0,5 tsk natron
1 knivspids salt
3 spsk. rapsolie

Smør til stegning

Fremgangsmåde:
1. Del æggehvider og æggeblommer i hver sin skål.
2. Rør æggeblommer sammen med kærnemælk, mel, vaniljesukker, kardemomme, natron og salt. Rør det hele godt sammen, så du har en ensartet masse. Tilsæt til sidst rapsolie.
3. Pisk dine æggehvider stive. Det skal være sådan, at man kan vende skålen på hovedet, uden at æggehviderne ryger ud.
4. Vend forsigtigt æggehviderne i din dej (gøres nemmest med en dejskraber). Det tager lidt tid, men sikrer, at din dej bliver luftig, så hav lidt tålmodighed.
5. Varm en æbleskivepande op. Smør lidt smør i alle hullerne og fyld godt op med dej.
6. Vend dine æbleskiver halvvejs med en strikkepind eller et grillspyd, når der er gået cirka 1 min.
7. Bliv ved med at vende din æbleskive, indtil den er bagt på alle sider.
8. Placer dem på en bageplade med bagepapir og lav de resterende æbleskiver færdige.
9. Lun dem evt. et par minutter i ovnen, hvis de første er blevet lidt kolde.
10. Server med syltetøj, flormelis eller hvad du ellers har lyst til.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nøddemarengsbund med vaniljecreme og bær