Blinis med chiliost, sprødstegt serranoskinke og ruccola

Smørkage

26828739_10214594097387793_775097408_o 26853107_10214594097547797_710196679_o

26828404_10214594098347817_1032641573_oOpskrift: (springform str. Ø32)
1,25 dl. mælk
1,25 dl. smeltet smør (110 g.)
25 g. gær
1 stk. æg
2 spsk.sukker
1/3 tsk. salt
ca. 350 g. hvedemel

Kagecreme:
1 brev dr. Oetker kagecreme (følg anvisningen på pakken)
eller
Hjemmelavet kagecreme:
2 stk. æggeblommer
5 spsk. flormelis
2 tsk. vaniljesukker
25 g. maizena majsstivelse
2,5 dl. mælk

Remonce:
100 g. blødgjort smør
150 g. brun farin

Fremgangsmåde:

  1. Smelt smør og lun mælken heri. Den skal være fingervarm. Herefter opløses gæren heri.
  2. Sukker, salt og sammenpisket æg tilsættes.
  3. Mel tilsættes lidt af gangen. Nødvendigvis ikke det hele, dejen må ikke blive for tør, men den må gerne være lidt klæbrig.
  4. Dejen sættes til hævning tildækket i 1 time eller indtil den er hævet til dobbelt størrelse.
  5. Imens røres kagecreme sammen. Følg pakkens anvisninger medmindre du laver den selv. Bland æggeblommer, flormelis, vaniljesukker og maizena. Rør det hele rigtig godt sammen, så der ikke er nogle klumper.
  6. Varm mælken op på komfuret. Det skal være lige under kogepunktet. Tilsæt din blanding med æg og rør det hele op under opvarmning, indtil cremen begynder at blive tyk. Tag cremen af varmen og sæt den i køleskabet.
  7. Rør remonce sammen ved at røre smør og brun farin sammen i en skål.
  8. Når din dej er færdig med at hæve så deler du den i 1/3 og 2/3.
  9. 1/3 af dejen skal du bruge som bunden på din smørkage. Gør din springform klar. Rul dejen ud til en cirkel, som passer med bunden af din springform.
  10. Put dejen ned i springformen, så den dækker helt ud til kanterne. Fordel et lille lag kagecreme og et lille lag remonce herpå.
  11. 2/3 af dejen, som du lod blive tilbage rulles nu ud til en stor rektangel.
  12. Dejen smøres med remonce og kagecreme. Rul dejen stramt sammen, som når man laver kanelsnegle.
  13. Skær din “pølse” ud i skiver på cirka 2 cm. Fordel dine snegle ovenpå din bund i springformen. De skal stå ret tæt.
  14. Sådan fortsætter du indtil springformen er fyldt ud. Sæt kagen til efterhævning i 30 min.
  15. Ovnen opvarmes i mellemtiden til 190 grader varmluft.
  16. Bag din kage på midterste rille i ca. 30 min, alt afhængig af din ovns varmekraft.
  17. Tag kagen ud og lad den afkøle en smule. Tag den ud af springformen og rør en glasur sammen af flormelis, vand og evt. kakaopulver. Fordel dette på kagen.
   

6 kommentarer

  • Cecilie

    Ser så lækker ud! Den vil jeg prøve. Kan den mon lave aftenen før, hvis den skal serveres om formiddagen dagen efter?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mummum

      Så ville jeg lade den koldthæve natten over. Halver mængden af gæren og sæt den i køleskabet om aftenen. Bag den der om morgenen 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linda Møller

    1,25 dl smeltet smør er 110 g. Bare hvis andre skulle undre sig lige som jeg 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mummum

      Hej Linda

      Vi skriver det lige til. Tak for det 😉
      Hav en dejlig weekend!
      /Amanda, mummum.dk

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia Christiansen

    WAUW den ser lækker ud og ja det gør alle jeres opskrifter, som jeg har prøvet et par stykker af og med god resultat 🙂 Dejlig blog

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mummum

      Hej Pia

      Tak for de søde ord og dejligt, at du har haft succes med opskrifterne.
      Denne smørkage er også helt fantastisk, kan stærkt anbefales!
      Hav en skøn weekend!
      Vh
      Mathilde og Amanda, mummum.dk

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blinis med chiliost, sprødstegt serranoskinke og ruccola