Pastaret med kylling, ruccola og champignon

Squashgetti med kødsauce

27479099_10214711272917108_1441820466_o

En helt ny verden har åbnet sig for mig! I julegave fik jeg denne her til at lave spaghetti-strimler ud af grøntsager. Man kan blandt andet lavet det ud af squash, som jeg har lavet i denne ret, men man kan også lave ud af gulerødder, agurk osv. Og det smager bare heeelt fantastisk!! Især squash er lækkert, da den virkelig får den samme konsistens som spaghetti, når den lige bliver varmet en lille smule.

Den seneste uge har jeg fået squash-getti mindst 4 gange, da det simpelthen smager så lækkert. Jeg har allerede fået min mor og et par veninder til at købe den, da det simpelthen er en god investering! Især hvis man ligesom så mange andre gerne vil smide et par kg. og have indført lidt flere grøntsager.

Du kan købe en lille lige HER.
Eller du kan købe en større lige HER. (jeg har den store og den er virkelig god! men kunne forestille mig, at den lille også fungerer fint og så fylder den jo ingenting i køkkenskabene).

Og nu videre til opskriften! En lækker squashgetti bolognese 😉 – og den var sindsygt lækker! Som sagt, så smager de der squash-spaghettier altså ret meget som the real deal!

Opskrift: (4 personer)
4 stk. squash
500 kg. hakket oksekød
2 store gulerødder
2 store løg
1 stor rød peber
3 fed hvidløg
1 ds. hakkede tomater (400 g)
1 ds. vand (dåsen fra de hakkede tomater fyldes op med vand)
1 ds. tomatpure (70 g)
1 stk. oksebouillionterning
1 spsk. tørret basilikum
1 spsk. tørret oregano
salt/peber

Fremgangsmåde:
1. Hak gulerødder, løg og rød peber i små tern.
2. Placer en gryde på komfuret og put lidt olie deri. Tilsæt dine finthakkede grøntsager. Lad dem svitse, indtil de bliver møre. Herefter tilsættes hakket oksekød. Tilsæt basilikum, oregano, salt og peber.
3. Tilsæt hakkede tomater og fyld dåsen op med vand og hæld også denne i. Tilsæt også 1 stk. oksebouillionterning. Lad hele kødsaucen simre ved lav varme. Jo længere den får lov at simre, jo bedre bliver den.
4. Lav squash-spaghetti ud af dine squash. Følg vejledningen til maskinen.
5. Bland squash-getti sammen med kødsaucen eller kog dem i 1-2 min. og server kødsauce og squashgetti hver for sig. Jeg kan bedst lide at blande det sammen, så suger squashgettien nemlig smagen fra kødsaucen.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pastaret med kylling, ruccola og champignon