Kylling fajita pastaret

Brunsviger – snasket, blød som en ægte fynsk brunsviger skal være

img_1042

Har endelig knækket koden til den perfekte brunsviger. Den er svampet, blød og på ingen måde tør og så har den et ordentligt lag remonce på toppen, som hverken er for sprød eller flydende. Den er simpelthen helt perfekt!

Opskrift ( bradepande, 34 x 54 cm)
1,5 dl. vand
2 dl. kærnemælk
25 g. gær
1 stk. æg
2 spsk. sukker
1 dl. olie (raps- eller solsikkeolie)
1/2 tsk. salt
450 g. hvedemel

Remonce:
150 g. smør
250 g. brun farin

Fremgangsmåde:
1. Lunkent vand blandes med kærnemælk. Gær udrøres heri.
2. Herefter tilsættes sukker og salt.
3. Æg og olie tilsættes.
4. Til sidst æltes hvedemel i. Dejen sættes til hævning et lunt sted i 1 time.
5. Slå dejen ned. Gør en stor bradepande klar med bagepapir (dyb bradepande).
6. Rul dejen ud til cirka 1 cm. tykkelse. Fordel dejen ned i bradepanden. Sørg for at den kommer ud til alle siderne. Tryk små huller i dejen med en ske eller med tommelfingrene.
7. Sæt dejen til efterhævning i 30 min. I mellemtiden laves remoncen. Smør og brun farin smeltes sammen i en gryde. Sæt det til afkøling, indtil dejen har hævet færdigt.
8. Fordel remoncen udover hele dejen. Tryk evt. lidt ekstra huller efter remonce er kommet på.
9. Bag kagen ved 180 grader varmluft i cirka 18-20 min.

   

6 kommentarer

  • Jan

    Forstår ikk hvorfor man skriver en stor bradepande
    Hvorfor skriver man ikk mål på feks 28×37 så ved man om det passer eller man skal gange dejen op så det passer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hvordan kan du rulle den ud når den er så klistret. Og kan ikke få det til at række til en stor bradepande.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mummum

      Hej Camilla

      Hæld lidt mel på dejen, så den ikke klistrer. Hvor tyndt ruller du den ud? Det burde passe med en bradepande. Den hæver meget under hævning 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene Lago Graversen

    Kan den fryses?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mummum

      Ja det kan den sagtens 😉 Så bør du give den 2 minutter færre i ovnen, så den ikke bliver tør.
      De bedste hilsener
      Amanda og Mathilde

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kylling fajita pastaret