Thai-inspireret linseret (vegetar - budget)

Waleskrans med vaniljecreme

img_1354

Når man har mestret at lave en ganske almindelig walesstang, så skal man da kaste sig ud i næste level! En WALESKRANS. En waleskrans med vaniljeflødecreme, friske bær og så kan man sagtens putte syltetøj under cremen også.

Hvis du ikke har prøvet den almindelige walesstang, så kan du finde opskriften lige HER.

Opskrift på waleskrans: (2 kranse) – ca. 6-8 personer.
2,5 dl. vand
100 g. smør eller margarine
125 g. mel
3 stk. æg

Vaniljeflødecreme:
Færdig creme af 2 dl. mælk (vi brugte 1/2 brev pulver til kagecreme til 2 dl. mælk)
2,5 dl. piskefløde

Syltetøj (jordbær eller hindbær)

Fremgangsmåde:
1. I en gryde blandes vand og smør. Bringes i kog.
2. Tilsæt hvedemel. Pisk med en elpisker til du får en dej, som ligner en form for kartoffelmos. Lad dejen blive på komfuret indtil den får en blank overflade.
3. Lad gryden og dejen køle ned (æggene må ikke tilsættes hvis dejen er alt for varm).
4. I en skål røres 3 æg sammen.
5. Æggene hældes lidt efter lidt over i dejen, imens der piskes med en elpisker. Du skal gerne få en smidig dej. Den skal have konsistens som en lind kartoffelmos. Du behøves nødvendigvis ikke at røre hele æggemassen i (Der er forskel på størrelsen af æg og dejen må ikke blive for tynd).
6. Gør to bageplader klar med bagepapir. Find en frokosttallerken. Brug den som skabelon og tegn med blyant langs tallerkenen, så har du nogle mål at gå ud fra. Kom dejen i en sprøjtepose med en stor stjernetyl og sprøjt ud som på billedet (se nedenfor). Drys evt. med lidt mandelflager. Det giver et flot look, men er ikke nødvendigt.
7. Bag stængerne ved 200 grader alm. ovn i 30 min. midterste rille i ovnen. OBS: det er meget vigtigt, at ovnen ikke åbnes imens de bages, så undgår du, at de falder sammen. Når kransene tages ud af ovnen, klip da et lille hul i fire hjørner, så den varme damp kan komme ud og du undgår at de falder sammen.
8. Rør din vaniljecreme sammen. 1/2 brev til 2 dl. mælk, pisk det godt sammen.
9. I en anden skål piskes fløde stiv. Bland herefter fløde med vaniljecremen, vend det forsigtigt rundt.
10. Når kransene er kølet ned, så er det tid til at samle kransen. Put din vaniljeflødecreme i en sprøjtepose uden tyl. Klip et lille hul for neden. Start med at lægge en stribe af syltetøj rundt langs hele kransen.
11. Sprøjt herefter små toppe af cremen på den nederste bund. Placer herefter den øverste bund ovenpå, smør syltetøj på og sprøjt igen toppe af creme. Pynt med friske bær, blommer eller hakket chokolade.

img_1323

   

12 kommentarer

  • Daniella

    Hvor stor en krans har du sprøjtet ud?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mummum

      Har tegnet efter en frokosttallerken, men så vokser den jo, når den bliver bagt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Therese vila

    Hej.
    Kan du give et navn og nr på den tyl du har brugt??

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Hej,
    Hvilken tyl har I brugt og kan den laves dagen før? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mummum

      Hej Marianne
      En stjernetyl 🙂

      Og nej vi vil ikke anbefale at lave den dagen før 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Serine Larsen

    Den skal helt sikkert prøves. Ser vildt lækker ud.
    Men hvor mange personer er der til i sådan en kage?
    Har aldrig prøvet at lave Wales, men i den opskrift du oplyser er det til begge waleskranse eller kun til en?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mummum

      Hej Serine

      Opskriften er til begge kranse ja 🙂
      Og vil skyde på, at der er til 6-8 personer – alt efter hvor kagesultne man er 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hej Amanda
    Tusind tak for en super lækker bid af din waleskrans i aftes – vi glæder os til næste projekt.
    Mvh én af din mors kollegaer:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mummum

      Hejsa Mette

      Det var skam så lidt 🙂
      Hav en dejlig weekend!

      Mvh
      Amanda

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anny Rasmussen

    Skal snart prøves.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mummum

      Lyder dejligt Anny!
      Kan også varmt anbefales 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Thai-inspireret linseret (vegetar - budget)