Pasta med spicy tomatsauce og sprødstegt pepperoni

Smørrebrød: Æg med rejer, syltet radisse, citronmayonnaise og grønt

skaermbillede-2018-04-08-kl-09-27-30

Smørrebrød er så lækkert og kan virkelig nemt gøres lidt mere fancy, end hvad man normalt får! Det er sjovt at lege med forskellige smage og teksturer, som kan udfordre en helt almindelig mad med æg og rejer. Så i dag tog vi udfordringen op og lavede lidt anderledes smørrebrød og det blev til disse højtbelagte med asparges, æg, rejer, citronmayonnaise, syltet radisse og rugbrødsknas.

Syltede radisser:
2 dl. eddike
2 dl. sukker
evt. laurbærblad og et par peberkorn

Fremgangsmåde:
1. Kog lagen op ved at blande eddike og sukker i en gryde. Lad det koge op.
2. Skyl radisser og skær dem i skiver.
3. Tag lagen af varmen og put dine radisser i. Lad det køle ned. Hæld dem i en lufttæt beholder og opbevar dem i køleskabet. Kan holde sig et par uger.

Citronmayonnaise:
2 stk. æggeblommer
0,5 tsk. sennep
1 tsk. friskpresset citronsaft
lidt revet skræl fra citronen (husk at bruge en usprøjtet citron)
salt og friskkværnet peber
2 dl. olie (eksempelvis rapsolie)

Fremgangsmåde:
1. Æggeblommer, sennep, citronsaft piskes sammen.
2. Herefter tilsættes olien lidt af gangen og der piskes, indtil alt olien er optaget. Husk at tilsætte en smule af gangen, ellers kan du risikere at den skiller.
3. Smag til sidst den til med friskrevet citronskræl, salt og friskkværnet peber.

Rugbrødsknas:
1 par skiver tørt, gammelt rugbrød
olie til pensling
salt

Fremgangsmåde:
1. Læg dine skiver på en bageplade beklædt med bagepapir. Tænd ovnen på 150 grader varmluft.
2. Pensl dine skiver af rugbrød med olie. Drys med salt.
3. Rist skiverne i ovnen i cirka 20-30 min. Indtil de er godt sprøde.
4. Lad dem køle ned. Put dem i en gode og brug en kødhammer eller noget andet hårdt til at slå skiverne til smulder.

Dampet asparges:
Friske asparges

Fremgangsmåde:
1. Kog en gryde med vand og salt.
2. Når vandet koger, put da dine asparges ned i vandet. Tag gryden af blusset.
3. Lad dine asparges være i vandet i cirka 5 min.
4. Hæld vandet fra.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pasta med spicy tomatsauce og sprødstegt pepperoni