Vores service og MUST HAVES i køkkenet

Nemme energibarer – kun 6 ingredienser

img_2773Du kender det – klokken er 16, der er 2-3 timer til aftensmad, maven knurrer og du har bare brug for noget sødt til lige at komme igennem de næste timer! I stedet for at spise en chokoladebar, nogle småkager eller hvad der ellers gemmer sig i skuffen, så synes vi, at du skal lave disse og have dem til at ligge i køleskabet! De er perfekte, når sukkertrangen melder sig, men du egentlig gerne vil have noget, som ikke er fyldt med tilsætningsstoffer, men derimod lavet på naturlige ingredienser og omgående giver dig energi.

Opskrift (ca. 12 stk.)
175 g. havregryn
100 g. mandler
1,5 spsk. kokosolie
12 stk. dadler
1 dl. mælk eller plantemælk
lidt salt

100 g. 70% mørk chokolade (sukkerfri, hvis dette ønskes)
2 spsk. kokosolie

Tip: Du kan også lave dem uden chokoladelaget – de smager også rigtig godt uden.

img_2774

Fremgangsmåde:
1. Hvis du har en foodprocessor eller en minihakker, så er det helt klart nemmest at lave dem i sådan en.
2. Put alle ingredienserne i din foodprocessor. Blend det, indtil det hele er en ensartet masse. Hvis du ikke har en foodprocessor, så kan de også sagtens laves i hånden. Hak mandler og dadler rigtig fint. Bland alle ingredienserne sammen med hænderne og ælt det godt sammen, indtil du får en ensartet masse.
3. Beklæd en form (vi brugte 22 cm x 13 cm) med bagepapir eller husholdningsfilm.
4. Pres 3/4 dele af blandingen godt ned mod bunden. Den resterende 1/4 gemmer du til at drysse ovenpå.
5. I en lille gryde smeltes 2 spsk. kokosolie og herefter brækkes chokolade i stykker og det hele smeltes sammen, indtil du har en homogen masse.
6. Hæld chokoladeblandingen ovenpå bunden.
7. Fordel resten af din 1/4 af blandingen ovenpå chokoladen.
8. Sæt det hele i køleskabet i 2-3 timer.
9. Skær ud i ønskede former. Vi fik 12 ud af en portion.

   

11 kommentarer

  • Joan

    Har i nogen idé om hvor mange kalorier der er i pr bar😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mummum

      Hej joan

      Det har vi desværre ikke regnet ud. Det kommer også an på hvor store man skære dem ud i 🙂 Men prøv at brug nogle af de online beregnere, hvor man kan plotte ingredienserne ind 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Neeeej, hvor ser de lækre ud <3 Fra i næste uge kaster vi slik og is på hylden for en stund, så det her indlæg kommer nærmest som kaldet. Selvom der er chokolade på, så er det jo ikke rigtig slik 😛 Tænker de sniger sig liiiiige under radaren 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jette Petersen

    De ser gode ud😋 kan man bruge noget andet end kokosolie?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mummum

      Umiddelbart nej – vi har desværre ikke prøvet med andre ting 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    De lyder virkelig lækre. Ville man kunne udskifte mælk med juice måske, eller noget helt andet?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mummum

      Hmm, hvis du vil udskifte med juice, så ville jeg bruge æblejuice – dog har vi ikke selv prøvet det, så vi ved ikke hvordan det bliver. Ellers tænker jeg også, at du bare kan bruge vand. Det er ikke fordi mælk er så smagsgivende 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    De ser super lækre ud. Kan man bruge noget andet istedet for dadler??

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mummum

      Hej Mette

      Så skal det være en anden form for tørret frugt, måske rosiner, svesker, abrikoser – men så vil smagen self også ændre sig meget. Er det fordi du ikke kan lide dadler eller? Man smager dem nemlig slet ikke 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Nej det er fordi jeg ikke lige havde dadler i huset 😉 så de må købes 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Vores service og MUST HAVES i køkkenet