Sød kartoffel-burger med kylling og bagt aubergine

Sundere jordbærtærte

Mums, vi har slet ikke tal på alle de jordbærkager vi får indtaget i løbet af en hel sommer – MEN det er mange! Der er simpelthen ikke noget bedre, især når de danske jordbær kommer i sæson, muuums!

Når man gerne vil spise jordbærkage på dagligt basis, så kan det altså godt blive noget af en usund vane, så derfor har vi udviklet denne sundere opskrift på jordbærtærte. Den kan altså nydes med liiidt bedre samvittighed!

Opskrift (Springform str. Ø20)
Marcipan:
250 g. mandler, smuttede
3/4 dl. vand
4 spsk. agavesirup eller honning

Bund:
200 g. af marcipanen
50 g. kokossukker, agavesirup eller honning
3 spsk. kokosolie
50 g. havregryn blendet til mel

250 ml. piskefløde eller cremefine piskefløde
evt. Et par spsk. skyr
lidt vaniljepulver
lidt sødning (agavesirup eller honning)
Jordbær

Fremgangsmåde:
1. Først laves marcipanen. Mandler smuttes. Herefter placeres de i en foodprocessor sammen med vand og agavesirup. Blendes indtil du får en fast masse, som minder om marcipan. Det kan godt tage lidt tid.
2. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
3. 200 g. af marcipanen, som du lavede i step 1 blandes nu med kokossukker, kokosolie og havremel. Brug evt. et piskeris for et røre fri for klumper.
4. En form eller springform (str. Ø20) beklædes med bagepapir og smøres med lidt smeltet kokosolie eller andet fedtstof. Herefter hældes dejen i.
5. Bages i cirka 18-20 min. Du kan tjekke om kagen er færdig ved at stikke en tandstik i kagen. Hvis den kommer ud ren, så er kagen færdig.
6. Tag kagen ud af ovnen og lad den køle helt ned.
7. Pisk fløde til en let skum og smag til med vanilje og agavesirup. Du kan evt. blande et par spsk. skyr i cremen.
8. Fordel fløde ovenpå din bund. Pynt med jordbær skåret i halve.

   

6 kommentarer

  • Rikke

    Hvorfor laver jeg 250 g marcipan når der kun skal bruges 200g 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mummum

      Du kan sagtens bare lave 200 g.

      Vi havde bare en opskrift på 250 g. og så brugte vi resten en anden gang 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Bisgaard

    Er det nødvendigt at smutte mandlerne?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mummum

      Nej, men du får en pænere marcipan. Det gør ikke noget for smagen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hej med jer

    Jeg leder efter en lækker kage til min far med diabetes.
    Hvad kan jeg bruge i stedet for kokosolie – almindelig smør?
    Kan den laves dagen før med godt resultat?

    Måske I kan anbefale en hel anden kage til ham.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mummum

      Hej Line

      Den kan sagtens laves med alm. smør i stedet for kokosolie.
      Den her er rigtig god og ja, den kan sagtens laves dagen før!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sød kartoffel-burger med kylling og bagt aubergine