Sundere banankage med kanel og peanutbutter

img_7751Opskrift: (lille springform)
2 stk. bananer (meget modne)
3 stk. æg
2 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljepulver
1 dl. mandelmælk/mælk
1 tsk. kanel
1 tsk. peanutbutter
1 spsk. honning
100 g. mandelmel

“Glasur”:
2 spsk. peanutbutter
1/2 spsk. honning
evt. 2 tsk. rå kakaopulver

Fremgangsmåde:
1. Blend bananer, æg og mandelmælk/alm. mælk sammen.
2. Tilsæt herefter kanel, peanutbutter, vaniljepulver og bagepulver. Rør det hele godt sammen.
3. Tilsæt til sidst mandelmel og rør det hele godt sammen, så der ingen klumper er.
4. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
5. Smør en lille springform eller anden form med lidt kokosolie, så undgår du, at kagen hænger fast på siderne.
6. Bag kagen i midten af ovnen i omkring 35-40 min. Hold øje med den undervejs. Når du kan stikke en strikkepind, tandstik, andet langt og tyndt ned i kagen og den kommer ud ren, så er kagen færdig.
7. Tag kagen ud af ovnen og sæt den til afkøling.
8. Rør din glasur sammen.
9. Smør din kage med glasur, når kagen er tør.
10. Pynt evt. med frisk frugt, chokolade eller nyd den som den er – den er nemlig rigtig god uden noget også!

Pastaret med andebryst, chili, hvidløg og frisk parmesan

img_7616Den her lækre pastaret opstod egentlig, fordi jeg havde noget andebryst til at ligge i fryseren, som trængte til at blive brugt. Jeg elsker andebryst! Især når skindet og sprødt og kødet er mørt og har den fineste rosa farve 😉 – men tilbage til pastaretten.. Den blev helt fantastisk! Hvis du ligesom jeg elsker den simple kombination af chili og hvidløg, så vil den her pastaret helt sikkert være noget for dig! Andebrystet kan sagtens skiftes ud med en anden slags kød som kyllingebryst, flanksteak, you name it.

Opskrift (2 personer):
200 g. pasta (tør vægt – eller mere, kommer an på hvor meget pasta I spiser)
1 stk. løg
1 stk. chili
3 fed hvidløg
1 stk. andebryst
150 ml. madlavningsfløde
2 håndfulde spinat eller en mixet salatblanding (kan udelades)
Salt/peber
Frisk parmesanost

Fremgangsmåde:
1. Kog vand til dit pasta. Nu skal du i gang med andebrystet. Snit fedtet, som du kender det fra oksefilet osv. Salt det godt, især på skindsiden, da det giver en sprød overflade, når det bliver stegt.
2. Varm en pande op og put olie på. Steg det med skindsiden ned af. Giv det ca. 8 min. på den ene side og vend det herefter og giv det 8 min. på den anden side. Tag dit andebryst af panden og lad det hvile, imens du laver resten af retten. Tag panden af varmen.
3. Skær dit løg i små tern, hak chili og hvidløg fint. Sæt panden tilbage på varmen og steg herefter løg, chili og hvidløg i “fedtet”. Det giver god smag til din pasta senere.
4. Kog din pasta, som anvist på pakken.
5. Når løg, chili og hvidløg er færdigstegt (når løget får en gennemsigtig farve), så tilsætter du madlavningsfløden og lader det koge med.
6. Smag din “sauce” til med salt og peber og riv evt. lidt frisk parmesan i saucen.
7. Når din spaghetti er kogt færdig, så hælder du det over i saucen.
8. Tilsæt din spinat og vend det hele godt sammen.
9. Skær dit andebryst ud i tynde skiver.
10. Server din pasta på tallerkener og placer andebrystet ovenpå pastaen og riv lidt frisk parmesanost henover.
11. Drys evt. til sidst med lidt tørrede chiliflager og server retten.

Cookies n cream raw cake (glutenfri, laktosefri og uden tilsat sukker)

img_7570Opskrift: (ca. 10 små stykker)

Bund:
100 g. Castus “frugtrulle – nøddemix” eller 10 stk. medjool dadler
50 g. mandler
1 tsk. kokosolie

2. lag:
100 g. cashewnødder (sat i blød i vand i minimum 3 timer)
4 spsk. kokosmælk
2 spsk. revet kokos
1 tsk. kokosolie
1 tsk. vaniljepulver/vaniljeessens
2 tsk. honning

Chokolade “ganache”:
2 spsk. peanutbutter
2 tsk. honning/agavesirup/anden sødning
2 tsk. rå kakaopulver
evt. 2 tsk. kokosolie

Fremgangsmåde:
1. Start med at lav bunden. I en minihakker, foodprocessor tilsættes mandler, dadler og kokosolie og det hele køres til en ensartet masse.
2. Beklæd en lille form med husholdningsfilm. Put herefter bunden ned i formen. Pres den godt ned og godt ud mod siderne.
3. Det hvide lag laves. Cashewnødder, kokosmælk, revet kokos, kokosolie, vaniljepulver/vaniljeessens og honning puttes i en minihakker eller foodprocessor. Herefter køres det hele til en ensartet masse. Det tager omkring 5-7 min før massen bliver glat. Hav tålmodighed.
4. Placer nu denne masse ovenpå din bund og pres den godt ned.
5. Sæt kagen på køl i minimum 4-5 timer.
6. Lav din chokoladeganache ved at blande peanutbutter, honning/agavesirup, rå kakaopulver og kokosolie sammen i en lille skål. Put massen i en lille pose og klip et lille hul i en af enderne.
7. Tag din kage ud og op af formen. Skær den i den ønskede størrelse. Pynt med din chokoladeganache og evt. græskarkerner, tørrede jordbær eller hvad du ellers har.
8. Sæt kagen tilbage i køleskabet eller nyd den med det samme. Kan holde sig på køl 3-4 dage.

De bedste cookies med Milkyway Magic Stars

img_7533-1

Opskrift: (12 stk)
120 g. smør
140 g. hvedemel
1/2 tsk. bagepulver
1/2 tsk. salt
1 tsk. vaniljesukker
70 g. sukker
70 g. brun farin
1 stk. æg
125 g. hakket Milkyway Magic Stars chokolade eller anden slags chokolade

Fremgangsmåde:
1. Bland hvedemel, salt og bagepulver i en skål og bland det sammen.
2. I en anden skål piskes æg sammen med vaniljesukker, sukker og brun farin indtil massen er tyk og luftig.
3. Smør skæres ud i mindre stykker. Chokolade hakkes.
4. Smør tilsættes til skålen med de tørre ingredienser og det hele blandes sammen. Herefter tilsættes æggemassen.
5. Til sidst tilsættes den hakkede chokolade og det hele røres godt sammen.
6. Tænd ovnen på 170 grader varmluft.
7. Gør en bageplade med bagepapir klar.
8. Fordel små skefulde af kagedej med god afstand. Jeg kunne have 9 stk. på en bageplade.
9. Bag dine cookies i 9-10 min.
10. Lad dem afkøle og pynt evt. til sidst med smeltet chokolade, hakket chokolade eller hakkede nødder.

Blinis med hønsesalat

image1

Opskrift (ca. 15 blinis):

 

Blinis:
100 g. hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. salt
2 æg
½ dl. mælk
smør til stegning

Hønsesalat:
3 stk. kyllingebryst
1 tsk. karry
salt/peber
2 stænger forårsløg
100 g. ananas i tern
30 g. soltørrede tomater
200 g. cremefraiche
1 spsk. mayonaise (kan undlades)
evt. persille og/eller bacon

Fremgangsmåde:
1. Bland mel, bagepulver og salt.
2. Pisk æg og mælk i. Dejen skal være tyktflydende. Smelt lidt smør på en pande. Kom små dejklatter på panden med en teske.
3. Form dem straks til små runde blinis. Steg dem i ca. 2 minutter på hver side ved middel varme, til de er gyldne.
4. Kog kyllingebryst og skær i små tern. Lad det afkøle.
5. Hak forårsløg, soltørrede tomater og ananas fint, og dræn det godt.
6. Rør nu dressingen med cremefraiche, mayonaise, salt, peber og karry.
7. Vend nu kyllingen og de hakkede grøntsager i dressingen og lad den gerne trække i køleskabet, hvis tiden er til det.
8. Anret blinisserne med hønsesalaten. Steg eventuelt lidt bacon og hak lidt persille til pynt.