Tilmeld nyhedsbrev

Ananasring med hønsesalat ala Mummum

Ananasring med hønsesalat ala Mummum

Ananasring med hønsesalat ala Mummum

Opskrift til 6 stk.

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

40 minutter

Samlet tid

50 minutter

Beskrivelse

En nem og lækker opskrift på en forret med kylling, nemlig den klassiske ananasring med hønsesalat. Den her er med et twist af os, da hønsesalaten er med karry, hvilket ikke gør den dårligere, tværtimod. Den er super god og er perfekt, hvis du skal lave en forret uden fisk.

Ingrediensliste

Hønsesalat

  • 3 stk. kyllingebryst
  • 1 tsk. karry
  • Salt/peber
  • 2 forårsløg
  • 70 g. ærter
  • 30 g. soltørrede tomater
  • 200 g. creme fraiche
  • 1 spsk. mayonnaise

Andet

  • 6 stk. ananasringe
  • 200 g. bacon
  • 1 appelsin
  • Persille

Fremgangsmåde

1. Kog kyllingebryst i 25 min (Kogetiden afhænger af størrelse). Skær dem i små tern. Lad det afkøle.
2. Hak forårsløg og soltørrede tomater fint.
3. Rør nu dressingen med cremefraiche, mayonaise, salt, peber og karry.
4. Vend nu kyllingen og de hakkede grøntsager og ærter i dressingen og lad den gerne trække i køleskabet, hvis tiden er til det.
5. Anret ananasringen med hønsesalaten. Steg bacon og hak lidt persille til pynt.

Bedøm denne ret

Ananasring med hønsesalat ala Mummum

Så er der 80’er stemning og diskobukser! Vi har nemlig genskabt en dansk forret klassiker, nemlig den famøse ananasring med hønsesalat. Dog med et par ændringer for at gøre den lidt mere nutidig.

Vi danskere har en tendens til at dvæle ved fortiden og det gør vi bestemt også, når det gælder hvilken mad vi laver. Det er tunmousse et glimrende eksempel på. Da den stadig bliver lavet i massevis og vi er da også selv skyldige i at holde liv i den gamle klassiker, men det smager jo også bare så godt.

Men når vi skal lave en forret uden fisk, så laver vi ofte en forret med kylling i stedet og der er den her altså virkelig god. Vi har lavet en lidt anderledes hønsesalat, som er piftet op med lidt karry. Server forretten med hjemmebagt brød og så har du en sikker vinder.

LÆS OGSÅ: Tunmousse

Ananasring med hønsesalat ala Mummum

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven