Asiatiske kyllingelår

asiatiske kyllingelår
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

45 minutter

Beskrivelse

Opskrift på asiatiske kyllingelår i den lækreste marinade. Asiatisk kylling smager fantastisk og du får de møreste kyllingelår, hvor det smelter i munden.

Ingrediensliste

  • 800 g. kyllingelår
  • 100 g. sweet chilisauce
  • 60 g. sojasauce
  • 4 fed hvidløg
  • 1 spsk. stødt ingefær
  • 1 spsk. chiliflager
  • Tilbehør

  • 10 g. sesamfrø
  • 0,25 bundt forårsløg

Fremgangsmåde

  1. Hak hvidløg fint eller pres det i en hvidløgshakker. Riv frisk ingefær på et fint rivejern (du kan også bruge tørret ingefær).
  2. Bland sweet chilisauce, soyasauce, ingefær, hvidløg og chiliflager (hvis du ikke er så vild med alt for stærk mad, så brug kun halvdelen af chiliflagerne) i en skål.
  3. Put blandingen over i en stor plastikpose sammen med kyllingelårene. Luk posen og fordel marinaden rundt på alle kyllingelårene.
  4. Lad det marinere mindst 30 minutter, men meget gerne natten over i køleskabet, så det kan få lov at trække mest muligt smag.
  5. Tænd ovnen på 190 grader varmluft.
  6. Tag kyllingelårene ud af posen (behold marinaden) og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  7. Bag kyllingelårene i 20 minutter. Tag dem herefter ud og pensl med marinaden igen.
  8. Giv dem yderligere 10 minutter, indtil de begynder at få farve.
  9. Tag dem ud af ovnen. Anret på et fad og drys evt. med hakket forårsløg og sesamfrø.
Bedøm denne ret

Opskrift på asiatiske kyllingelår i lækker marinade

Nem opskrift på lækre, smagfulde asiatiske kyllingelår i den lækreste marinade. Du får kyllingelår, som er saftige og fyldt med smag. De skal marinere i en smagfuld og kraftig marinade og jo længere de får lov at trække, jo bedre bliver de!

Vi elsker asiatisk mad, da det er nogle helt andre krydderier, der bliver brugt, end i dansk mad. Der er altid fart på chili, ingefær og hvidløg, hvilket vi elsker. Men selvom der er brugt stærke krydderier, så er de stadig søde, da der også er brugt sweet chili.

LÆS OGSÅ: Salat bowls med asiatisk mørbrad

asiatiske kyllingelår

Marinerede kyllingelår

Kyllingelår kan godt være lidt kedelige, men hvis de får lidt marinade, så kan det altså blive et ganske fornuftigt måltid. Vi har her marineret dem i en asiatisk marinade, som giver lårene masser af smag og som samtidig gør dem super saftige.

Vi anbefaler, at man laver marinaden og vender lårene i det i god tid. Jo længere tid de får lov til at trække i marinaden, jo mere smag får de. Derfor laver vi det ofte klar dagen før, så de kan få lov til at trække natten over.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Hvis man vil marinere kyllingefilet (altså rent kød) i denne marinade, hvor meget kød skal man så beregne til mængden af dressing angivet i opskriften ?

    1. Hej Kassandra,

      Hjemmelavet kartoffelsalat, bagte kartofler og en salat. Tjek vores salatkategori – der er mange spændende 🙂

      Kh

  2. Jeg kom 1 spiseske chiliflager til 1400 gram kyllingelår og de blev VIRKELIG spicy. Mener I 1 tsk. i stedet – eller hvad har jeg gjort forkert.

    1. Hej Rachel,

      Nej, det er godt nok 1 spsk., da den søde chilisauce giver modspil til det stærke. Men ellers kan du blot tilføje lidt mindre en anden gang 🙂

      Kh

Skriv en kommentar