Tilmeld nyhedsbrev

Bagt laks med urtepesto og quinoa

Bagt laks med urtepesto og quinoa

Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

40 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på bagt laks i ovnen toppet med krydderurtepesto og serveret med kogt quinoa. Sund og nem aftensmad med en masse gode fedtstoffer fra laksen.

Ingrediensliste

Tilbehør

  • 200 g. laksefiletter
  • 200 g. quinoa
  • 30 g. spinat

Urtepesto

  • 1/2 bundt persille
  • 1/2 bundt basilikum
  • 20 g. cashewnødder
  • 1/2 tsk. salt
  • 1 dl. raps- eller solsikkeolie
  • 1 fed hvidløg

Fremgangsmåde

  1. Kog quinoa. Blend alle ingredienserne til urtepestoen. Skær laksefileterne op i midten. De skal ikke skæres hele vejen igennem, men 2/3.
  2. Åben dem op og put 1-2 tsk. urtepesto ind og fordel det på hele overfladen. Luk laksen igen. Brug tandstikker, tandtråd (uden smag) eller snor til at binde laksen.
  3. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  4. Bag laksefileterne i cirka 18-20 min, alt afhængig af hvor store fileterne er. De er færdige, når der begynder at flyde hvidt ud af siderne på den.
  5. Server laksen med kogt quinoa og salat. Et ekstra tip er at servere med en klat af urtepestoen. Hvis man lige blander quinoaen rundt i det, så sidder retten altså lige i skabet!

Bedøm denne ret

Nem og lækker opskrift på laks bagt i ovnen toppet med en hjemmelavet krydderurtepesto og kogt quinoa. Det her er en hverdagsfavorit, når aftensmaden skal være nem og gerne må indeholde fisk.

Sommeren nærmer sig og temperaturen stiger. Og i takt med det, så plejer vi også at spise mere fisk. For når sommeren kommer, så begynder det lokale grøntmarked også i Aalborg. Her sælges der også frisk fisk, så vi henter en gang i mellem frisk laks der.

Den laks bruges blandt andet til denne ret, som bagt laks med pesto eller vores opskrift på laks i butterdej . Det her er skøn aftensmad til hverdagene. Den er nem at lave og den hjemmelavede krydderurtepesto binder hele retten sammen og giver den en masse smag.

Elsker du opskrifter med laks? Så bør du prøve vores opskrift på Laks i cremet sauce med tomater og spinat.

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven