Chicken Katsu

Antal personer: 4

 

Print opskriften

Fremgangsmåde

1. Start med at lave din sauce. I en gryde tilsættes lidt olie, hvorefter karry tilsættes, da det skal “brændes” en smule af.
2. Herefter tilsættes løg, hvidløg, kartofler og gulerødder og det hele vendes rundt.
3. Herefter hældes der vand i gryden, indtil det dækker grøntsagerne. Tilsæt 1 stk. hønsebouillionterning.
4. Det hele koger, indtil grøntsagerne er møre.
5. Når grøntsagerne er møre, så tages gryden af komfuret. Det hele blendes sammen (det er nemmest med en stavblender, men har du kun en alm. blender, så kan det også sagtens gå – det sviner bare lidt mere).
6. Når grøntsagerne er blendet sammen skulle det gerne ligne en tyk grøntsagsmos. Herefter tilsættes kokosmælk og der smages til med salt og peber.
7. Sæt dine ris til kogning. Nu skal du i  gang med kyllingen. Del dine kyllingefileter på den lange side, så du får tynde fileter.
8. Pisk æg sammen. Lav en dyb tallerken med æg, en med lidt hvedemel og en med rasp.
9. Vend først din kyllingefilet i hvedemel. Vend den herefter i æg og til sidst i rasp.
10. Fortsæt sådan ved alle kyllingefileterne.
11. På en varm pande tilsættes olie eller smør. Kyllingefileterne steges. Cirka 3-4 min. på hver side. Hvis dine fileter er meget tykke og de ikke bliver stegt nok indeni, så kan du bage dem færdige i ovnen ved 200 grader.
12. Server ris, kylling og sauce sammen. Evt med en grøn salat ved siden af.

{{ count }} kommentar

  • Kan man bruge almindelig mælk i stedet for kokosmælk?

    Britta Storm

Skriv en kommentar

Navn .
.
Kommentaren .

Kommentarer skal godkendes før de bliver offentligtgjort