Chokoladekage med chokolademousse og hindbærfrosting

Antal: 10-12 personer 
Springform: diameter = 23 cm. 

Print opskriften

Fremgangsmåde

Chokoladekage: 
1. Tag æg ud i god tid, så de får stuetemperatur. Tænd ovnen på 200 grader varmluft. I en skål piskes æg, sukker, vand og vaniljesukker indtil det er luftigt (tager omkring 10 min.)
2. Si hvedemel, kakao, salt og bagepulver ned i æggeblandingen og vend det forsigtigt rundt, indtil du har en ensartet dej. Der må ikke piskes, da luften ryger ud af dejen og du får en knap så luftig kage. 
3. Smør en springform (diameter = 23 cm) med lidt smør eller andet fedtstof. Hæld dejen ned i formen. Kagen bages først 20 min. herefter tages den ud og der lægges sølvpapir over formen, hvorefter den bager videre i 20 min. Tjek om kagen er færdig ved at stikke en strikkepind, grillspyd eller andet tyndt ned i kagen. Hvis redskabet ikke har ubagt dej på sig, så er kagen færdig. 
4. Lad kagen afkøle, hvorefter den skæres i to bunde. Hvis toppen er lidt bulet, så skær også denne til. 

Chokolademousse: 
1. Hak chokolade og kom det op i en skål med høje kanter, som kan tåle varme. Herefter smeltes chokoladen over vandbad. Når den er smeltes tages den af varmen, hvorefter den skal køle ned. 
2. Fordel herefter æggehvider i én skål, æggeblommer i en anden skål og piskefløde i en tredje skål. 
3. Tilsæt sukker til æggeblommerne, hvorefter dette piskes helt stivt. 
4. Pisk herefter æggehviderne stive og fløden til flødeskum. 
5. Blandingen af æggeblommer og sukker piskes sammen med den smeltede chokolade. Herefter tilsættes æggehviderne, som vendes rundt (ikke piske, da alt luftigheden ryger ud så). Til sidst vendes flødeskum i. 
6. Placer én kagebund i bunden af den samme springform, som du bagte kagen i. Herefter hældes chokolademoussen på og den øverste bund placeres forsigtigt ovenpå. Dæk kagen til med husholdningsfilm eller staniol og sæt den på køl natten over, så chokolademoussen kan sætte sig. 
7. Dagen efter skal din hindbærfrosting piskes. Varm dine hindbær op, enten i mikroovnen eller i en lille gryde. Herefter sies de, så du får saften. 
8. I en skål piskes smør, flormelis og saften fra hindbærrene med en elpisker. Jo længere tid du pisker, jo mere luftigt bliver din frosting. 
9. Når din frosting er klar, så tager du kagen ud af køleskabet. Smør først toppen af kagen med et tyndt lag frosting. 
10. Herefter hælder du resten af din frosting over i en sprøjtepose med en stjernetyl. Lav herefter "blomster" af frostingen hele vejen langs siderne af kagen. 
11. Sæt kagen tilbage på køl i ca. 30 min, så frostingen kan sætte sig. 
12. Pynt til sidst din kage med friske bær, små chokoladekugler eller hvad du ellers har lyst til. 
13. Sæt kagen tilbage på køl, indtil den skal spises. 

Skriv en kommentar

Navn .
.
Kommentaren .

Kommentarer skal godkendes før de bliver offentligtgjort