Hjemmelavede påskeæg

Print opskriften

Fremgangsmåde

Påskeæg med nougat
1. Del marcipanen i 6 stykker. Rul dem ud. Placer et stykke nougat på hver og luk marcipanen rundt om. Form og rul til små æg. 
2. Placer på et stykke bagepapir. 
3. Hak chokolade groft. Smelt 2/3 af chokoladen over vandbad (bring en gryde i kog med vand. Tag gryden af varmen. Placer en skål, som kan tåle varme, ovenpå vandet. Placer chokoladen i den skål og lad det smelte ved omrøring. Pas på, at der ikke kommer vand i chokoladen, da dette ødelægger chokoladen. Et tip er at bruge en stor så står skål, at det ikke er muligt at komme vand i). 
4. Når 2/3 af chokoladen er smeltet, så tages skålen af vandbaddet, hvorefter de resterende 1/3 del af chokoladen røres i. 
5. Overtræk dine æg med chokolade og placer dem igen på bagepapiret og lad chokoladen sætte sig. 
6. På samme måde smelter du den lyse chokolade og fordeler den lyse chokolade over det mørke lag i tynde strimler. Du kan putte chokoladen op i en lille pose eller du kan bruge en gaffel. 
7. Lad chokoladen størkne helt. 


Påskeæg med daim 
1. Hak daim groft. Ælt de hakkede daimstykker ind i marcipanen. Del herefter marcipanen i 6 lige store stykker. Tril og form til æg. 
2. Smelt chokolade (på samme måde som ovenstående). 
3. Overtræk dine æg med chokolade og drys med det samme med det sidste hakkede daim. 
4. Lad chokoladen størkne helt. 

Påskeæg med oreo og hvid chokolade 
1. Hak 3 oreo kiks fint. Ælt de hakkede stykker ind i marcipanen. Del herefter marcipanen i 6 lige store stykker og form og tril til små æg. 
2. Smelt hvid chokolade (på samme måde som ovenstående). 
3. Overtræk dine æg med chokolade og drys med det samme med hakket oreo. 
4. Lad chokoladen størkne helt. 

Påskeæg med mandelkrokant og hvid chokolade 
1. Lav mandelkrokant ifølge denne opskrift. 
2. Ælt 40 g. mandelkrokant i marcipanen. 
3. Del marcipanen i 6 lige store stykker og form til æg. 
4. Smelt hvid chokolade (på samme måde som ovenstående). 
5. Overtræk dine æg med chokolade og drys med det samme med finthakket mandelkrokant. 
6. Lad chokoladen størkne helt. 

Påskeæg med hvid chokolade og hindbær 
1. Del marcipanen i 6 stykker. Rul dem ud. Placer et stykke nougat på hver og luk marcipanen rundt om. Form og rul til små æg. 
2. Placer på et stykke bagepapir. 
3. Smelt hvid chokolade (på samme måde som ovenstående). 
4. Overtræk dine æg med chokolade og drys med det samme med frysetørrede hindbær. 
5. Lad dem størkne helt. 

Når alle dine æg er størknet, så kan du pakke dem i fine små æsker og give dem som en lille værtindegave eller påskegave til venner eller familie. 

Hjemmelavede påskeæg

Skriv en kommentar

Navn .
.
Kommentaren .

Kommentarer skal godkendes før de bliver offentligtgjort