Medaljer med hindbærcreme

Antal: 10 store stk. eller 20 lille stk.  

 

Print opskriften

Fremgangsmåde

1. Først skal bundene laves. Mel, vaniljesukker og flormelis blandes i en skål. Herefter tilsættes smør. Dejen samles og stilles på køl i 1 time. 
2. Rul nu dejen ud på et bord. Brug en udstikker eller et glas til at stikke små runde kager ud. Hvis du laver dem store (5 cm i diameter), så skal kan du lave omkring 20 stk. Laver du dem i en lille størrelse (3 cm i diameter) så får du omkring 40 stk. 
3. Læg dem på en bageplade og bag dem i en forvarmet ovn på 180 grader varmluft i cirka 8 minutter. 
4. I en lille gryde bringes frosne hindbær, sukker og citronsaft i et lille opkog. Rør godt og mos hindbærerne. Stil bærcoulissen til side og lad det køle ned. 
5. Pisk fløde i en skål. I en anden skål blandes mascarpone med flormelis, citronsaft og den afkølede bærcoulis. Bland det godt, uden at piske, og vend herefter fløden i. 
6. Når kagerne er afkølet kommes fyldet i en sprøjtepose. Sprøjt herefter fyld ovenpå en kage og kom en kage på toppen. Pynt med glasur, hakkede pistacienødder og friske hindbær. 
OBS: Kagerne bør spises kort efter anretning. Kiksene kan laves dagen før og pakkes i en lufttæt beholder, og blot samles til kager inden servering. 

Skriv en kommentar

Navn .
.
Kommentaren .

Kommentarer skal godkendes før de bliver offentligtgjort