Brunsviger – Snasket og blød fynsk brunsviger

Brunsviger – Snasket og blød fynsk brunsviger

Brunsviger – Snasket og blød fynsk brunsviger

Opskrift til bradepande Opskrift til 1 bradepande

Forberedelsestid

1 time

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

1 time og 30 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på den bedste brunsviger, som er snasket og svampet. Du kan også sagtens lave din brunsviger som en kagemand, hvis den skal bruges til fødselsdag. Ellers kan du bage den i bradepande eller i springform og servere den til brunch eller som eftermiddagskage.

Ingrediensliste

  • Kage

  • 1,5 dl. vand
  • 2 dl. kærnemælk
  • 80 g. smør
  • 25 g. gær
  • 1 æg
  • 2 spsk. sukker
  • 0,5 tsk. salt
  • 650 g. hvedemel
  • Remonce

  • 150 g. smør
  • 250 g. brun farin

Fremgangsmåde

  1. Smelt smør. Lad det køle af.
  2. I en røreskål blandes lunkent vand med gær. Rør gær ud.
  3. Tilsæt kærnemælk og smeltet smør.
  4. Tilsæt æg, sukker og salt.
  5. Til sidst æltes hvedemel i lidt efter lidt. Det er ikke sikkert, at du skal bruge alt melet. Vi rørte dejen på røremaskine og brugte 600 g. Dæk skålen til med et viskestykke og sæt dejen til hævning et lunt sted i 1 time.
  6. Slå dejen ned. Gør en stor bradepande klar med bagepapir (dyb bradepande).
  7. Hæld dejen over på bagepladen. Hav en lille skål med hvedemel, som du kan dyppe fingrene i.
  8. Tag lidt mel på hænderne og brug dine fingre til at fordele dejen ud i hele bradepanden. Fortsæt sådan, indtil du har fået fordelt dejen udover det hele. Se evt. billeder længere nede.
  9. Sæt dejen til efterhævning i 30 min. I mellemtiden laves remoncen. Smør og brun farin smeltes sammen i en gryde. Sæt det til afkøling, indtil dejen har hævet færdigt.
  10. Fordel remoncen udover hele dejen. Tryk evt. lidt ekstra huller efter remonce er kommet på.
  11. Bag kagen ved 180 grader varmluft i cirka 18-20 min.

Bedøm denne ret

Brunsviger – Snasket og blød fynsk brunsviger

Den bedste hjemmelavede brunsviger, som er snasket og fyldt med lækkert fyld. En fynsk brunsviger er bare god og hvert år til vores fødselsdag, så bager vi en stor én i bradepande.

Der er bare noget, som siger, at brunsviger hører sig til, når man har fødselsdag. Da vi var mindre, så fik vi altid en stor kagemand fra bageren, som vi fik med i skole. Og måske traditionen kommer derfra.

Og så til det evige spørgsmål? Skal den have flødeskum, glasur eller intet på sig? Vi er fra Nordjylland og her har vi altså oftest fået den med flødeskum eller glasur. Vi kan dog bedst selv lide den med flødeskum og slik på. Det var nemlig sådan vi fik den, da vi var små.

Det her er en super nem og god opskrift, som giver en svampet brunsviger. Du kan også sagtens koldhæve dejen ved at tilsætte 1/3 del af den mængde gær, som er angivet og så sætte dejen i køleskabet natten over.

LÆS OGSÅ: Chokoladeboller

Brunsviger – Snasket og blød fynsk brunsviger Brunsviger – Snasket og blød fynsk brunsviger

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Tags anvendt i denne opskrift

Vegetarisk Efterår Forår Sommer Vinter

Kommentarer

  1. Jeg brugte betydeligt meget mere mel end beskrevet i opskriften, hvis det skal være muligt at ælte og rulle den, uden det er en stor klister klat.

    1. Hej Tanja,

      Dejen skal være rimelig våd. Jeg plejer at putte bagepapir i bradepanden og hælde dejen over. Så gør du fingrene våde med lidt vand og bruger fingrene til at skubbe dejen ud i hele bradepanden. Så går det let med at få den ud 🙂

      Knus

  2. Hej med jer, kan man bruge skummetmælk i stedet for kærnemælk? Det er lige det eneste jeg har stående i køleskabet 😅

    1. Hej Malene,

      Det kan du godt. Hvis du har et surmælksprodukt i form af creme fraiche, skyr eller noget andet, så tilføj gerne 2 spsk. af det 🙂

      KH

  3. Hvis man laver dejen på den måde, at den koldhæver natten over i køleskabet, er der så ikke andet man skal gøre anderledes, end at det er mindre gær der skal bruges?

  4. Hej
    Vil gerne lave denne brunsviger til mine kollegaer på fredag, da jeg har fødselsdag.☺️
    Hvis man bruger en springform, hvor stor skulle den være? – evt. halvere opskriften?
    Som endnu en Nordjyde, skal der selvfølgelig flødeskum på – den søde udgave, kender I den?
    Hilsen Ida

        1. Hej igen,

          Vil tro, at du skal lave 1/2 portion eller måske lidt mindre end det endda 🙂 Det er i hvert fald vigtigt, når du fordeler dejen i springformen, at den bare bliver ca. 1 cm. høj, fordi den hæver også godt.

          Kh

          1. Hvis man har ylette stående i køleskabet, kan det så bruges 1:1 i stedet for kærnemælk eller skal der mindre deri?

          2. Hej Malene,

            Jeg kan ikke lige huske hvad konsistens ylette har, men hvis det er lige så tyndt som kærnemælk, såkan du godt. Ellers så bare bland lidt vand i det 🙂

            Kh

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag