Tilmeld nyhedsbrev

Chiagrød med hindbærkompot

Chiagrød med hindbærkompot

Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

8 timer

Samlet tid

8 timer og 10 minutter

Beskrivelse

Opskrift på en nem og simpel chiagrød toppet med hindbærkompot. Det er en frisk, sund og skøn morgenmad eller sund snack. Den kan også bruges som en sund dessert. Top den med frisk frugt og lidt hakkede nødder.

Ingrediensliste

Chiagrød

  • 2 spsk. chiafrø
  • 2 dl. mandelmælk

Hindbærkompot

  • 50 g. frosne hindbær
  • 1 spsk. vand
  • 1 spsk. honning
  • 1 tsk. citronsaft

Fremgangsmåde

1. Chaifrø blandes med mandelmælk og sættes på køl natten over.
2. Hindbærkompot laves ved at blande de 4 ingredienser i en lille gryde. Herefter koges det i 5-10 min. og sættes til afkøling.

Bedøm denne ret

Opskrift på en simpel og nem chiagrød, toppet med hindbærkompot. Chiagrød har for alvor vundet popularitet i Danmark, men faktisk er den her opskrift over 2 år gammel. Og vi kan godt forstå, at den for alvor kommer frem nu, for det smager super godt.

Chiafrø er de her små superfrø, som indeholder en masse næringsstoffer og så er de gode for fordøjelsen. Derfor udgør de den perfekte morgenmad eller sunde snack, som man kan toppe med lige præcis det man har lyst til.

Vi plejer at røre grøden sammen aftenen inden, hvorefter den sættes i køleskabet. Morgenen efter har chiafrøene suget en masse væske til sig, så du får den her tykke grød. Vi topper enten med en form for bærkompot eller lidt frisk frugt og hjemmelavet granola.

Skriv en kommentar