Chili dogs - Hotdogs med chili con carne
Forberedelsestid
3 timerTilberedelsestid
1 timeSamlet tid
4 timerBeskrivelse
En nem opskrift på hjemmelavede Chili Dogs, også kaldt hotdogs med pølser og rester af chili con carne. Den perfekte måde at få brugt rester på og undgå madspild. Det er så lækkert som en nem aftensmad på både hverdagsaftener, men også i slutningen af weekenden.
Ingrediensliste
-
Hotdogbrød
- 2,5 dl. kærnemælk
- 100 g. smør
- 30 g. gær
- 1 æg
- 1 tsk. salt
- 2 tsk. sukker
- 500 g. hvedemel
Fremgangsmåde
1. Smør smeltes i en gryde. Herefter tilsættes kærnemælk og blandingen tages af varmen.
2. Blandingen skal være lillefingervarmt. Tilsæt nu gær og rør det ud i blandingen.
3. Tilsæt et sammenpisket æg, salt og sukker.
4. Tilsæt til sidst hvedemel og ælt dejen godt sammen.
5. Del din dej i 10-12 lige store stykker. Form klumperne til aflange hotdogbrød.
6. Placer dine brød på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad dem hæve i 1-2 time.
7. Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Pensl dine brød med sammenpisket æg, kaffe eller mælk og drys evt. med sesamfrø. Bag dine brød i 14-16 min.
8. Lad dem afkøle på en bagerist.
9. Steg pølser. Fyld dine hotdogsbrød med en pølse, chili con carne og syltede rødløg.
Chili dogs – Hotdogs med chili con carne
En nem og lækker måde at få brugt rester af chili con carne på. Så her får du opskriften på lækre chili dogs, som er hotdogs, som er fyldt med pølse og chili con carne.
Det lyder måske som en mærkelig kombination, men det er super lækkert som nem aftensmad. Det er også en god måde at få brugt rester på og dermed undgå madspild. Vi hader nemlig at smide mad ud, så det her er en god måde at lave en ny ret ud af en gammel ret.
LÆS OGSÅ: Hjemmelavede hotdogs
Som sagt, så elsker vi at være kreative med de rester vi nu engang har og det her er ikke en undtagelse. Det er perfekt hverdagsmad eller søndagsmad, hvor køleskabet skal tømmes og gøres rent.
Følg også med på de sociale medier
Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.