Tilmeld nyhedsbrev

Curly fries med cheddar og bacon – Pommes frites med ostesauce

Curly fries med cheddar og bacon – Pommes frites med ostesauce

Curly fries med cheddar og bacon – Pommes frites med ostesauce

Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

40 minutter

Beskrivelse

En nem opskrift på hjemmelavet ostesauce til pommes frites. Server den hældt over eksempelvis curly fries og drys med sprød bacon og frisk forårsløg. Det er så lækkert at spise for sig selv, men også rigtig godt som tilbehør til aftensmaden.

Ingrediensliste

Cheddarsauce

  • 2 spsk. smør
  • 2 spsk. hvedemel
  • 2 dl. mælk
  • 140 g. revet cheddar
  • 1 tsk. paprika
  • Salt/peber

Andet

  • 500 g. curly fries
  • 125 g. bacon i skiver
  • 1/4 bundt forårsløg

Fremgangsmåde

1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft. På en bageplade placeres curly fries. På en anden placeres stykker af bacon ovenpå bagepapir. Bacon bages i ca. 12-14 min. (indtil det er sprødt)
2. Tag bacon ud af ovnen og lad det køle af.
3. Hak forårsløg og sæt til side.
4. I en gryde smeltes smør. Herefter tages gryden af varmen, hvor efter der tilsættes hvedemel. Rør det godt sammen, så du får en smørbolle. Tilsæt herefter mælk og rør det helt ud, så du har en ensartet masse.
5. Sæt gryden tilbage på varmen og rør rundt, indtil massen begynder at tykne.
6. Tilsæt paprika, salt og peber.
7. Tilsæt til sidst revet cheddarost og rør godt rundt indtil osten er smeltet.
8. Hvis saucen er for tyk, tilsæt da lidt ekstra mælk. Hvis den derimod er for tynd, tilsæt da lidt eksta ost.
9. Hæld den varme ostesauce udover dine curly fries eller server ved siden af.
10. Drys med bacon og forårsløg og server med det samme!

Bedøm denne ret

Her får du opskriften på de lækreste fritter med hjemmelavet ostesauce lavet på cheddar. Og så prikken over i’et er selvfølgelig den sprøde bacon på toppen.

Der er flere burgerrestauranter, som er begyndt at sælge pommes frites med cheddarsauce på, men hvorfor ikke lave det selv? Vi lover, at det kurerer alle dine tømmermænd! Det er i hvert fald rigtig god tømmermændsmad, men det kan selvfølgelig også blot spises som fredagsmad eller snasket weekendmad.

Selve ostesovsen er også fantastisk til lune nachos eller oven på pasta. Ja, det er jo heldigvis kun fantasien som sætter grænser.

Skriv en kommentar