De bedste pebernødder
Forberedelsestid
10 minutterTilberedelsestid
10 minutterSamlet tid
20 minutterBeskrivelse
Den bedste opskrift på hjemmelavede pebernødder, som også er nem at lave. Opbevar dine pebernødder i en kagedåse, så kan de sagtens holde sig i 1-2 måneder. Så du kan sagtens bage dem i god tid op til jul.
Ingrediensliste
- 65 g. brun farin
- 65 g. sukker
- 130 g. smør
- 1 stk. æg
- 250 g. hvedemel
- 2 tsk. stødt kanel
- 0,5 tsk. hvid peber
- 0,5 tsk. stødt ingefær
- 1 tsk. natron
- 0,5 tsk. stødt kardemomme
- 2 tsk. vaniljesukker
- 0,5 tsk. stødt nellike
Fremgangsmåde
- Lad smørret få stuetemperatur. Alle ingredienserne vejes af og placeres i en skål, hvorefter det æltes indtil du har en ensartet dej.
- Pak dejen ind i husholdningsfilm og sæt på køl i 1 time.
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Tag din dej ud af køleskabet. Del den i 4. Rul ud til lange pølser og skær små stykker af. Tril til kugler og placer på en bageplade med bagepapir med lidt mellemrum mellem hinanden.
- Bages i ca. 8-10 min.
- Lad dem afkøle på en bagerist.
- Opbevares i en småkagedåse i op til en måned.
De bedste pebernødder opskrift
Den bedste opskrift på hjemmelavede pebernødder, som er en af vores faste juleopskrifter hvert år. Det er den mest fantastiske pebernøddedej, som er nem at arbejde med. Man kan vælge at trille dem til kugler eller man kan rulle dejen til en lang pølse og skære små stykker.
Vi elsker pebernødder. De er nok på vores top 3 over julesmåkager og vi har bagt dem lige så længe vi kan huske. En del af vores passion for madlavning kommer fra det nærvær, som madlavning kan give. Og julebagningen giver virkelig muligheden for at bage sammen med venner og familie. Det giver muligheden for at være tilstede, for man har ikke mulighed for at sidde med sin telefon, når man har hænderne begravet i småkagedej.
LÆS OGSÅ: Chokoladetrøfler
Følg også med på de sociale medier
Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.
Kommentarer
Kan dejen laves i en røremaskine?🙈
Sagtens 🙂
Brug k-spaden, så går det hurtigt.
Kh
Kan man undlade kanel i pebernødderne
Hej,
DEt kan du godt ja 🙂
Kh