Tilmeld nyhedsbrev

Den der du ved nok kage – chokolade drømmekage

Den der du ved nok kage - chokolade drømmekage

Den der du ved nok kage – chokolade drømmekage

Opskrift til 6-8 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

45 minutter

Samlet tid

1 time

Beskrivelse

Opskrift på den bedste chokoladedrømmekage, nemlig den der du ved nok. Det er jo egentlig bare en chokolade udgave af den klassiske drømmekage, da den ligesom drømmekagen også har snasket kokosfyld på toppen. Den kan sagtens fryses ned og kan derfor laves dagen før eller et par dage før den skal bruges. Du kan også prøve vores traditionelle drømmekage lige her. 

Ingrediensliste

Bund

  • 200 g. hvedemel
  • 250 g. sukker
  • 50 g. kakao
  • 0,5 dl. raps- eller solsikkeolie
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. natron
  • 1 æg
  • 2,5 dl. kærnemælk
  • 0,5 dl. vand
  • 1 knivspids salt

Topping

  • 100 g. smør
  • 2 spsk. kakao
  • 190 g. flormelis
  • 120 g. kokosmel
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 4 spsk. færdiglavet kaffe

Fremgangsmåde

Bund

1. Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
2. Rør alle de tørre ingredienser sammen i en skål.
3. Bland de våde ingredienser sammen med de tørre ingredienser og rør/pisk indtil der ingen klumper er.
4. Hæld dejen i en smurt form (22 x 22 cm). Bag nederst i ovnen i ca. 40-45 min. Hvis du stikker en strikkepind eller tandstik ned i midten af kagen og den kommer op uden dej på er kagen færdigbagt.
5. Lad kagen afkøle helt.

Topping

1. I en lille gryde blandes alle ingredienserne til glasuren. Varmes op ved lav varme, imens der røres.
2. Når glasuren er ensartet, så er den færdig. Hæld den over kagen og lad den sætte sig.

Bedøm denne ret

“Den der du ved nok”, så ved de fleste godt hvilken kage der er tale om. Nemlig en lækker og svampet chokolade drømmekage, da den ligesom den almindelige drømmekage har det lækre kokosfyld på toppen.

Den der du ved nok kagen er en god tag-med kage, da den kan laves i en stor bradepande og så er den super børnevenlig. Det er jo egentlig bare en kombination af den klassiske chokoladekage og kokosfyldet fra en drømmekage og det går man jo ikke helt galt i byen med. Du kan lave kagen enten med mælk eller kærnemælk. Bruger du kærnemælk, så bliver den super svampet og er faktisk bedre på 2. dagen.

Skriv en kommentar