Tilmeld nyhedsbrev

Gullasch med kartoffelmos – Opskrift på simremad

Gullasch med kartoffelmos – Opskrift på simremad

Gullasch med kartoffelmos – Opskrift på simremad

Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

2 timer

Samlet tid

2 timer og 30 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på den lækre simreret, gullasch. Server med en blød og lækker kartoffelmos, så er det nem og lækker aftensmad. Din gullasch bliver næsten kun bedre, jo længere tid den får lov til at simre.

Ingrediensliste

Gullasch

  • 20 g. smør
  • 400 g. oksekød i tern
  • 400 g. gulerødder
  • 3 fed hvidløg
  • 1 løg
  • 3 tsk. paprika
  • Salt/peber
  • 1 ds. hakkede tomater
  • Vand
  • 1 oksebouillonterning
  • 3 laurbærblade

Kartoffelmos

  • 1300 g. kartofler
  • 25 g. smør
  • Salt
  • 2 dl. mælk

Fremgangsmåde

1. Hak løg og hvidløg groft. Skræl gulerødder og skær dem i brede skiver.
2. Opvarm en gryde med 1 spsk. smør eller margarine. Svits løg, hvidløg og gulerødder.
3. Skær køddet i tern og tilsæt det i gryden. Steg det af.
4. Tilsæt nu paprika og brænd det kort af. Derefter tilsættes salt og peber.
5. Hæld nu vand i gryden det det lige dækker fyldet, og smuldr boullionterningen deri.
6. Tilsæt 3 laurbærblade og en dåse hakkede tomater. Lad det simre med låg ved svag varme i 2 timer. Hvis du har mere tid kan det sagtens stå længere tid.
7. Skræl kartofler og kog dem møre.
8. Hæld vandet fra kartoflerne og hæld dem i en skål. Tilsæt smør, salt og mælk og pisk med en elpisker. Du kan med fordel tilsætte mere mælk, hvis du ønsker mosen mere luftig.

Bedøm denne ret

Gullasch med kartoffelmos – Opskrift på simremad

Gullasch kan altså noget. Sådan en kold vinteraften og man bare trænger til noget varmt at varme sig på og man kan dufte gullaschen, som har stået og simret. Og med en god omgang kartoffelmos til, så er det altså et solidt måltid, som ligger en god bund. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har en forkærlighed for simremad og gryderetter.

Der er bare noget tilfredsstillende over at kunne smide en masse ting i en gryde, lade det stå nogle timer og så komme tilbage til den vildeste smagseksplosion. Som vi siger, simremad kan altså bare noget! Og gullasch er en af vores favoritter opskrifter. Så mild i smagen at børn også kan være med og så den lækre kartoffelmos, som er smagt til med rigeligt smør. Det er i vores øjne den bedste, nemme aftensmad i de kolde måneder.

LÆS OGSÅ: Karbonader med stuvede ærter 

Gullasch med kartoffelmos – Opskrift på simremad

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven