Tilmeld nyhedsbrev

Hasselnøddesmør – Opskrift på nem og hjemmelavet nøddesmør

Hasselnøddesmør – Opskrift på nem og hjemmelavet nøddesmør

Hasselnøddesmør – Opskrift på nem og hjemmelavet nøddesmør

Opskrift til 2,5 dl.

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

En nem og hurtig opskrift på hjemmelavet hasselnøddesmør. Nøddesmør er sundt og fyldt med gode næringsstoffer. Vi bruger det ofte som en sund snack, eksempelvis sammen med et æble. Det smager bare fantastisk og er verdens bedste sunde snack.

Ingrediensliste

  • 300 g. hasselnødder
  • 1 knivspids salt
  • 1 tsk. agavesirup

Fremgangsmåde

1. Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
2. Placer dine nødder på en bageplade beklædt med bagepapir.
3. Rist nødderne i 10 min. Tjek halvvejs og rør evt. lidt rundt i dem.
4. Lad nødderne afkøle. Du kan selv vælge om du vil fjerne skindet fra hasselnødderne eller om du vil lade det blive på.
5. Placer nødderne i en foodprocessor og blend indtil du får en ensartet creme. Det tager tålmodighed og det kan godt være, at de skal blende i 10-15 min, men bare rolig. Det er ventetiden værd! Skrab evt. kanterne ned en gang imellem.
6. Blend indtil du har den ønskede konsistens. Vi kan godt lide, at den er lidt tynd, så den nemt hænger fast, når man dypper æblebåde der i.
7. Når du har den ønskede konsistens, så blender du lidt salt i og evt. lidt sødning, hvis du ønsker dette.
8. Opbevares i en lufttæt beholder i køleskabet.

Bedøm denne ret

Lav din egen hasselnøddesmør. Det er billigere og smager bedre, end det man køber. Det er faktisk slet ikke så svært at lave sit eget nøddesmør og når du først har prøvet det én gang, så er mulighederne jo mange. Man kan lave cashewsmør, mandelsmør eller sin egen hjemmelavede peanutbutter.

Vi elsker nøddesmør, men det er desværre rigtig dyrt at købe i Danmark med undtagelse af peanutbutter. Vi bruger det ofte i smoothies eller som en sund snack. Har du eksempelvis prøvet at spise et æble skåret i både dyppet i nøddesmør? Det er bare verdens bedste sunde snack, hvis du spørger os.

Så her får du opskriften på din helt egen hjemmelavede hasselnøddesmør.

Skriv en kommentar