Tilmeld nyhedsbrev

Hjemmelavede marcipanæg – Opskrift på påskeæg

Hjemmelavede marcipanæg – Opskrift på påskeæg

Hjemmelavede marcipanæg – Opskrift på påskeæg

Opskrift til 6 stk. af hver slags

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

1 timer

Samlet tid

1 time og 20 minutter

Beskrivelse

Opskrifter og ideer til hjemmelavede marcipanæg, som er perfekte at give væk som en spiselig værtindegave til påske. Der er opskrifter på nogle med nougat, Oreos, Daim og hvid chokolade. Der er noget til enhver smag og de vil uden tvivl falde i god jord hos modtageren.

Ingrediensliste

Påskeæg med nougat

  • 150 g. marcipan
  • 40 g. nougat
  • 150 g. mørk chokolade
  • 50 g. lys chokolade

Påskeæg med Daim

  • 200 g. marcipan
  • 28 g. Daim
  • 150 g. mørk chokolade
  • 15 g. Daim til pynt

Påskeæg med oreo og hvid chokolade

  • 125 g. marcipan
  • 3 stk. Oreo-kiks
  • 150 g. hvid chokolade
  • 1 stk. Oreo-kiks til pynt

Påskeæg med mandelkrokant og hvid chokolade

  • 125 g. marcipan
  • 40 g. mandelkrokant (Find opskriften lige her)
  • 150 g. hvid chokolade

Påskeæg med hvid chokolade og hindbær

  • 150 g. marcipan
  • 150 g. hvid chokolade
  • 2 spsk. frysetørret hindbær

Fremgangsmåde

Påskeæg med nougat

1. Del marcipanen i 6 stykker. Rul dem ud. Placer et stykke nougat på hver og luk marcipanen rundt om. Form og rul til små æg.
2. Placer på et stykke bagepapir.
3. Hak chokolade groft. Smelt 2/3 af chokoladen over vandbad (bring en gryde i kog med vand. Tag gryden af varmen. Placer en skål, som kan tåle varme, ovenpå vandet. Placer chokoladen i den skål og lad det smelte ved omrøring. Pas på, at der ikke kommer vand i chokoladen, da dette ødelægger chokoladen. Et tip er at bruge en stor så står skål, at det ikke er muligt at komme vand i).
4. Når 2/3 af chokoladen er smeltet, så tages skålen af vandbaddet, hvorefter de resterende 1/3 del af chokoladen røres i.
5. Overtræk dine æg med chokolade og placer dem igen på bagepapiret og lad chokoladen sætte sig.
6. På samme måde smelter du den lyse chokolade og fordeler den lyse chokolade over det mørke lag i tynde strimler. Du kan putte chokoladen op i en lille pose eller du kan bruge en gaffel.
7. Lad chokoladen størkne helt.

Påskeæg med Daim

1. Hak Daim groft. Ælt de hakkede daimstykker ind i marcipanen. Del herefter marcipanen i 6 lige store stykker. Tril og form til æg.
2. Smelt chokolade (på samme måde som ovenstående).
3. Overtræk dine æg med chokolade og drys med det samme med det sidste hakkede daim.
4. Lad chokoladen størkne helt.

Påskeæg med Oreo og hvid chokolade

1. Hak 3 oreo kiks fint. Ælt de hakkede stykker ind i marcipanen. Del herefter marcipanen i 6 lige store stykker og form og tril til små æg.
2. Smelt hvid chokolade (på samme måde som ovenstående).
3. Overtræk dine æg med chokolade og drys med det samme med hakket oreo.
4. Lad chokoladen størkne helt.

Påskeæg med mandelkrokant og hvid chokolade

1. Lav mandelkrokant.
2. Ælt 40 g. mandelkrokant i marcipanen.
3. Del marcipanen i 6 lige store stykker og form til æg.
4. Smelt hvid chokolade (på samme måde som ovenstående).
5. Overtræk dine æg med chokolade og drys med det samme med finthakket mandelkrokant.
6. Lad chokoladen størkne helt.

Påskeæg med hvid chokolade og hindbær

1. Del marcipanen i 6 stykker. Rul dem ud. Placer et stykke nougat på hver og luk marcipanen rundt om. Form og rul til små æg.
2. Placer på et stykke bagepapir.
3. Smelt hvid chokolade (på samme måde som ovenstående).
4. Overtræk dine æg med chokolade og drys med det samme med frysetørrede hindbær.
5. Lad dem størkne helt.

Bedøm denne ret

Her får du opskriften på hjemmelavede marcipanæg, som er et must til påske eller som er super fine som en spiselig værtindegave. Vi har lavet nogle forskellige varianter. Nogle marcipanæg med nougat, nogle med Oreo, nogle med Daim og nogle med hvid chokolade og hindbær. Man kan vælge at lave én slags eller to slags og så blande dem i en gennemsigtig cellofanpose med et pænt bånd rundt om. Vi gav dem væk til venner og familie i år og de var et kæmpe hit, da der også er lidt personlighed over at give en hjemmelavet gave i stedet for blot at købe en æske chokolade. Gaven faldt i hvert fald i rigtig god jord og det er noget vi har tænkt os at gentage næste år til påske.

Skriv en kommentar