Lækre hverdagsopskrifter

Hønsesalat på ananasring ala Mummum

Ananasring med hønsesalat ala Mummum
Opskrift til stk. Opskrift til 6 stk.

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

40 minutter

Samlet tid

50 minutter

Beskrivelse

En nem og lækker opskrift på en forret med kylling, nemlig den klassiske ananasring med hønsesalat. Den her er med et twist af os, da hønsesalaten er med karry, hvilket ikke gør den dårligere, tværtimod. Den er super god og er perfekt, hvis du skal lave en forret uden fisk.

Ingrediensliste

  • Hønsesalat

  • 150 g. creme fraiche
  • 50 g. mayonnaise
  • 2 tsk. karry
  • 0,5 tsk. flormelis
  • salt/peber
  • 280 g. kyllingebryst
  • 0,25 bundt forårsløg
  • 80 g. frosne ærter
  • 30 g. soltørrede tomater
  • Andet

  • 6 stk. ananasringe på dåse
  • 200 g. bacon i skiver
  • 1 stk. appelsin
  • 0,25 bundt frisk persille

Fremgangsmåde

  1. Start med at røre dressingen sammen.
  2. Rør creme fraiche, mayonnaise, karry, flormelis samt salt og peber sammen i en skål.
  3. Kog kyllingebryst i en gryde med vand og salt. Det skal have ca. 15-20 minutter alt efter størrelsen på brystet. Tag kylling op og lad det køle helt af.
  4. Skær kylling i små tern.
  5. Hak forårsløg og soltørrede tomater fint.
  6. Vend nu kyllingen og de hakkede grøntsager og ærter i dressingen og lad den gerne trække i køleskabet, hvis tiden er til det.
  7. Steg bacon på en tør pande ved mellem varme til det er sprødt. Når det er færdigt, så gøres en tallerken klar med et stykke køkkenrulle. Læg bacon over på tallerkenen (papiret suger noget af fedtet). Lad det køle af.
  8. Anret en ananasring med hønsesalat.
  9. Pynt med en skive appelsin, bacon og evt. lidt forårsløg eller frisk persille.
  10. Server med det samme.
  11. Skal den først nydes senere, så anbefaler vi at vente med at anrette til lige inden servering.

Bedøm denne ret

Opskrift på hønsesalat på ananasring ala Mummum

Her får du vores bud på hønsesalat på ananasring ala Mummum. Vi har nemlig givet den klassiske 80’er forret en lille makeover og lavet en lidt opgraderet version. I hønsesalaten har vi tilsat lidt karry, ærter, forårsløg og soltørrede tomater, som virkelig smager skønt. Det er en helt fantastisk forret, som er perfekt til foråret eller sommeren.

Så hvis du mangler en lækker forret uden fisk eller skaldyr, så kan vi varmt anbefale denne forret med kylling. Det er en super frisk og lækker forret. Server den gerne med noget lækkert hjemmebagt brød, så har du altså en sikker vinder.

LÆS OGSÅ: Tunmousse

Ananasring med hønsesalat ala Mummum

Ananasring med hønsesalat

Selve ananasringen spiller rigtig godt sammen med den letkrydrede hønsesalat. Server den gerne på en bund af salat, så kan du hurtigt anrette den fineste forret. Det er ikke gourmet, men det er bare super lækkert!

Hvis du skal have mange gæster, så kan du også anrette en masse ananasringe på store fade og så pynte dem af inden servering. Så er det også en super forret, hvis man skal lave mad til mange. Alternativt kan du også hælde hønsesalaten op i skåle og pynte med ananas i tern og så servere noget lækkert brød til.

Kan jeg lave hønsesalaten på forhånd?
Jep, du kan godt lave den på forhånd. Sørg dog for at dræne alle tingene rigtig godt, da den godt kan blive tynd pga. væsken. Evt. kan du vente med at blande alle tingene til lige inden servering. Så kan du hakke alle tingene og røre dressingen på forhånd.

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag