Hvidløgsbrød som pizza

Hvidløgsbrød som pizza
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

15 timer

Samlet tid

15 timer og 10 minutter

Beskrivelse

Opskrift på nemt hvidløgsbrød, som er lavet på en pizzabund. Det er smurt med hvidløgssmør og er drysset med masser af god ost. Det er perfekt som tilbehør til aftensmaden.

Ingrediensliste

  • Bund

  • 215 g. vand
  • 5 g. gær
  • 8 g. salt
  • 315 g. hvedemel
  • Hjemmelavet hvidløgssmør

  • 1 bundt frisk persille
  • 100 g. smør
  • 3 fed hvidløg
  • salt
  • Andet

  • 125 g. frisk mozzarella

Fremgangsmåde

  1. Det her er en opskrift, som kræver tålmodighed, men derimod ikke det store arbejde. Dejen skal nemlig være på køl i 15-18 timer, men den kan sagtens holde sig på køl i 2-3 dage.
  2. Start med at røre gæren ud i vandet.
  3. Tilsæt herefter 100 g. hvedemel og rør det ud. Tilsæt salt og tilsæt herefter det sidste hvedemel lidt efter lidt. Dejen skal ikke være våd, men derimod samle sig som en kugle. Rør godt rundt.
  4. Dæk din skål til med husholdningsfilm og sæt den på køl i minimum 15-18 timer. Den kan sagtens stå i køleskabet 2-3 dage, så du kan lave den i god tid.
  5. Næste dag. Tag din dej ud af køleskabet 2 timer inden den skal bruges. Tag dejen ud af skålen og ælt den let, del den i 2 lige store dele og form dem som boller. Drys godt med mel og placer bollerne her. Drys med lidt mel ovenpå. Dæk dem til med et viskestykke og lad dem ligge på køkkenbordet og hæve i 2 timer.
  6. Tænd ovnen på 275 grader varmluft eller så meget din ovn kan trække. Sæt en bageplade ind i ovnen, så den også bliver varmet op.
  7. Nu skal du forme dine pizzaer. Tag først den ene klump dej og tag godt med mel på bordet og på dejen. Brug dine hænder og fingre til at forme pizzadejen. Undgå at bruge en kagerulle. Du kan rulle længere ned i det her indlæg og se en video af hvordan vi ruller dem ud. Placer hver pizzadej på et stykke bagepapir.
  8. Fordel hvidløgssmør på begge pizzaer. Riv mozzarella fra hinanden og fordel det udover begge pizzaer.
  9. Skru ovnen ned på 220 grader.
  10. Tag den varme bageplade ud af ovnen og træk pizzaen + bagepapir over på den varme bageplade.
  11. Bag herefter pizzaen i ca. 8-10 min, alt efter hvor kraftig din ovn er. Når kanterne er gyldne, så er den færdig.
  12. Bag kun én pizza af gangen.

Hvidløgssmør

  1. Bland blødt smør, salt, hakket hvidløg og hakket persille sammen til en hvidløgssmør.
Bedøm denne ret

Mummum anbefaler: Vores favoritter

Madlavning er bare nemmere, når udstyret er i orden. Hvis du står og mangler en opgradering, er her vores favorit, når vi laver denne ret:

Kitchenaid Artisan, køkkenmaskine

Køb her

Ovenstående indeholder reklamelinks for en eller flere af vores samarbejdspartnere (KitchenOne, KitchenTime og Kop & Kande). Køber du igennem dem, støtter du Mummum med et mindre beløb – uden det koster dig noget.

Opskrift på hvidløgsbrød som pizza

Nem opskrift på det lækreste hvidløgsbrød som pizza. Brødet er lavet på en bund af pizzadej og er toppet med hjemmelavet hvidløgssmør og masser af ost. Det er sjovt at servere til aftensmad, i stedet for det almindelige hvidløgsbrød, som kan købes i butikkerne. Selve dejen er opskriften på vores koldhævede pizzadej, som blot skal røres sammen og så sættes på køl. Du kan dog også sagtens bruge en købepizzadej eller lave en almindelig pizzadej. Vi synes blot den anden er så nem, da den ikke kræver ret meget arbejde. 

LÆS OGSÅ: Hjemmelavede falafler

Hvidløgsbrød som pizza

Hvidløgsbrød pizza

Det bages i ovn på samme måde som en pizza og får samtidig en lækker og sprød bund. Hvis du har en pizzasten, så kan det anbefales at bage den derpå. Vi elsker at få det her hjemmelavede hvidløgsbrød som tilbehør til fredagsmad, da det er lidt en luksus udgave af hvidløgsbrød og er lidt mere tidskrævende at lave. Men det er hele besværet værd!

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar