Tilmeld nyhedsbrev

Islagkage med marcipanæg og nøddebund – Påskeis

Islagkage med marcipanæg og nøddebund – Påskeis

Opskrift til 8-10 personer (Ø22 cm springform)

Forberedelsestid

1 time

Tilberedelsestid

4 timer

Samlet tid

5 timer

Beskrivelse

Opskrift på en nem hjemmelavet islagkage. Hvis du ikke er til nødder, så kan nøddebunden sagtens udelades. Marcipanæggene kan også byttes ud med almindelig chokolade, Smarties eller M&M’s. Du kan lave hjemmelavet is i god tid, da det faktisk kan holde sig i fryseren i op til 3 måneder.

Ingrediensliste

Nøddebund

  • 3 æggehvider
  • 130 g. flormelis
  • 150 g. nødder

Is

  • 3 pasteuriserede æggeblommer
  • 75 g. flormelis
  • 4 dl. piskefløde
  • 150 g. påskeæg (marcipanæg eller chokoladeæg)
  • 50 g. lys chokolade

Fremgangsmåde

Nøddebund

1. Tænd ovnen på 165 grader varmluft.
2. Pisk æggehvider stive med flormelis. Det skal være helt hvidt.
3. Hak nødder. Vend dem forsigtigt rundt i æggehvidemassen. Smør en springform med lidt smør eller margarine.
4. Hæld dejen i formen. Bag på nederste rille i ovnen i 30-40 min.
5. Sæt din nøddebund til afkøling.

Is

1. Pisk æggeblommer og flormelis, indtil det bliver hvidt.
2. Hak påskeæggene og lys chokolade groft. Pisk fløde til en let skum.
3. Vend først æggeblommemassen sammen med fløden. Vend herefter chokoladen og hakkede påskeæg i.
4. Fordel isen ovenpå nøddebunden i springformen. Sæt islagkagen i fryseren i mindst 3-4 timer.

Bedøm denne ret

Her får du opskriften på en nem, let og lækker hjemmelavet islagkage med en sagtig nøddebund og marcipanæg. Perfekt at servere til påskefrokosten eller som en god sommerdessert, når der skal inviteres gæster. Generelt er hjemmelavet is en nem sommerdessert, da man kan lave det dagen før eller ugen før. Så kan du læne dig tilbage og nyde en god aften uden at skulle stresse over desserten. Islagkager er en af de desserter, som vi laver året rundt, da man kan variere kombinationerne lige som man har lyst til. Du kan f.eks. også prøve vores nemme daim-islagkage eller vores islagkage med friske sommerbær. De bliver alle lavet med korte mellemrum, da vi begge har familier, som elsker is.

Skriv en kommentar