Tilmeld nyhedsbrev

Koldhævede boller med havregryn og kerner

Koldhævede boller med havregryn og kerner

Koldhævede boller med havregryn og kerner

Opskrift til 18 stk.

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

6 timer

Samlet tid

6 timer og 20 minutter

Nem opskrift på lækre, koldhævede, sunde morgenboller med havregryn og kerner. De mætter godt og er super nemme at lave. Når bollerne er bagt, så kan de også fryses ned, så man kan tage op efter behov. En koldthævet dej er fantastisk, især hvis man har travlt, men stadigvæk gerne vil vågne op til nybagt brød.

Ingrediensliste

  • 9 dl. vand
  • 30 g. gær
  • 200 g. havregryn
  • 200 g. rugmel
  • 300 g. hvedemel
  • 150 g. kerner
  • 2 tsk. salt
  • 2 spsk. honning

Fremgangsmåde

1. Opløs gær i det kolde vand.
2. Bland resten af ingredienserne i og rør det godt rundt. Dejen skal være klistret. Hvis den er for tynd, så tilsæt lidt ekstra mel.
3. Dæk skålen til med husholdningsfilm og sæt på køl i minimum 6 timer. Gerne natten over.
4. Tænd ovnen på 220 grader varmluft.
5. Tag skålen ud af køleskabet og form bollerne med to skeer. Sæt på en bageplade beklædt med bagepapir med et par cm. mellemrum.
6. Bag bollerne på midterste rille i ca. 12-15 min.
7. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af på en bagerist.

Bedøm denne ret

Lækre og nemme koldhævede morgenboller med havregryn og kerner. De mætter super godt, da de er grove og sunde. Vi får dem ofte til morgenmad, brunch eller bruger dem som madpakkeboller, når vi har lange dage på universitetet.

Hvis du endnu ikke har prøvet at lave en koldthævet dej, så går du glip af noget. Der er nemlig ikke noget nemmere og det giver det lækreste koldhævet brød. Man rører bare alle ingredienserne sammen i en skål med en ske og så sætter man dejen i køleskabet natten over. Dagen efter sættes dejen på en bageplade med skeer, så man undgår faktisk fuldstændig klistrede dejfingre og man får samtidig lækkert, nybagt brød.

 

Skriv en kommentar