Koldhævede gulerodsbrud

Langtidshævede gulerodsbrud
Opskrift til stk. Opskrift til 9 stk.

Forberedelsestid

9 timer

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

9 timer og 20 minutter

Beskrivelse

Opskrift på de bedste koldhævede gulerodsbrud, som er nemme at lave. Samtidig er de luftige og svampede. En koldhævet dej skal blot hæve på køl natten over.

Ingrediensliste

  • 15 g. gær
  • 2,5 dl. vand
  • 0,5 dl. naturel yoghurt
  • 1,5 tsk. salt
  • 1 spsk. sukker
  • 0,5 dl. raps- eller solsikkeolie
  • 500 g. hvedemel
  • 1 stk. æg
  • 130 g. gulerod
  • 75 g. solsikkekerner
  • Til pensling

  • 1 stk. æg

Fremgangsmåde

  1. Gæren opløses i vandet.
  2. Herefter tilsættes olie, surmælksprodukt, æg, salt og sukker.
  3. Gulerødder rives, og solsikkekerner måles op. Den vægt der er angivet i gulerødder er i revet vægt.
  4. Tilsæt gulerødder, solsikkekerner og hvedemel lidt efter lidt til dejen.
  5. Rør det hele godt sammen. Dejen skal være klistret, men hvis den er for flydende, så tilsæt lidt mere mel.
  6. Smør en stor skål med lidt olie. Den skal være så stor, at dejen kan få lov til at hæve til dobbelt størrelse.
  7. Hæld dejen i skålen og film skålen med husholdningsfilm. Sæt dejen på køl. Den skal mindst stå 8 timer.

Dagen efter

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  2. Tag din dej ud af køleskabet.
  3. Gør en bageplade klar med et stykke bagepapir.
  4. Find to skeer og et glas vand.
  5. Dyp skeerne i vandet og brug dem til at lave “klatter” af dejen på bagepapiret.
  6. Lad bollerne hæve på komfuret, imens ovnen varmer op.
  7. Pensl bollerne med et sammenpisket æg.
  8. Bag bollerne i midten af ovnen i ca. 13-16 min. alt efter hvor kraftig din ovn er. Hold øje med dem efter 13 minutter. De skal være let gyldne på toppen.
  9. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle en smule af inden de serveres.
Bedøm denne ret

Nem opskrift på koldhævede gulerodsbrud

Her får du opskriften på nemme, luftige og bløde gulerodsbrud, som er koldhævede. At de er koldhævet vil sige, at man blot rører dejen sammen og så skal den hæve i køleskabet natten over. Dagen efter er det super nemt at bage friske gulerodsboller, da dejen blot sættes på en bageplade med to skeer. Du undgår derfor klistrede dejfingre og dej på bordet. Det er derfor hurtige gulerodsbrud, hvor den samlede arbejdstid er 20 minutter.

LÆS OGSÅ: Koldhævede brunchboller

dej til gulerodsbrud

Gulerodsbrud som er koldhævet

Vi har allerede en almindelig opskrift på vores gulerodsbrud, hvor de ikke er koldhævet. Men vi får så mange spørgsmål omkring koldhævning, at vi besluttede os for at skrive en opskrift ind på gulerodsbollerne som koldhævet. Koldhævning er nemlig genialt, fordi dejen hæver natten over. Du kan derfor nemt bage friske morgenboller, eksempelvis i weekenden, uden at du skal stå op 3 timer før.

Dej sat på bageplade til gulerodsboller

Langtidshævede gulerodsbrud

Når de får lov til at koldhæve, så får du egentlig langtidshævede gulerodsbrud. Det giver samtidig masser af smag, da dejen får lov til at udvikle sig hele natten. Så det er egentlig win-win, da du nemt kan bage friske gulerodsbrud og samtidig kan langtidshæve dem imens du sover.

Langtidshævede gulerodsbrud

Nemme og luftige gulerodsbrud med solsikkekerner

Det her er de bedste nemme og svampede gulerodsbrud med solsikkekerner. Du kan også sagtens tilføje andre kerner til bollerne. Eksempelvis hørfrø eller græskarkerner. Du kan også lave en blanding af flere forskellige frø. På samme måde kan du også tilføje lidt fuldkornsmel til dejen, hvis de skal være lidt grovere.

Langtidshævede gulerodsbrud

De bedste gulerodsboller

Vi elsker de her gulerodsboller, da de bliver så svampede og lækre. Når man tilføjer gulerod eller squash til bagværk, så giver det en sødme, så det slet ikke er nødvendigt at tilføje ret meget honning eller sukker.

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

      1. Hej
        Det her er den første opskrift jeg har prøvet af jeres og det smager så godt! De er godkendt af både teenageren og tumlingen, så de anbefales klart herfra ?

  1. Kan dejen stå længere i køleskabet end de 8-9 timer? Jeg tænker at det kunne være nice at bage dem man har brug for den ene dag, og så kunne gemme dejen til næste dag igen?

  2. Hej
    Jeg vil prøve denne bolle. Men som pensionist ville det være super hvis jeg kan fryse de færdigbagte boller.
    Kan jeg det? Udsendte går ud over smag og konsistens.
    Venlig hilsen

  3. Hej,
    Hvis jeg vil bruge tørgær i stedet for, hvor meget skal jeg så bruge? Tørgær vejer jo ikke det samme som frisk gær. 🙂

    1. Hej,

      1 g. Tørgær = 4,2 g. Frisk gær
      2 g. Tørgær = 8,3 g. Frisk gær
      3 g. Tørgær = 12,5 g. Frisk gær
      4 g. Tørgær = 16,6 g. Frisk gær
      5 g. Tørgær = 20,8 g. Frisk gær
      6 g. Tørgær = 25 g. Frisk gær
      7 g. Tørgær = 29,2 g. Frisk gær
      8 g. Tørgær = 33,3 g. Frisk gær
      9 g. Tørgær = 37,5 g. Frisk gær
      10 g. Tørgær = 41,7 g. Frisk gær
      11 g. Tørgær = 45,8 g. Frisk gær
      12 g. Tørgær = 50 g. Frisk gær

      Håber det er en hjælp 🙂

      Kh

  4. Super gode boller. Har bagt dem hele weekenden til familien. Bruger cremefraiche i stedet for yoghurt, og mantioba hvedemel, det gør dem ekstra gode. 🥲
    Den beste opskrift på gulerods boller.
    PS. Alle fik en opskrift med hjem. 🥰

  5. De bedste koldthævede gulerodsbrud jeg har smagt, lavede dem
    Igen i aftes, og de er virkelig lækre og bløde og bare smagsfulde yumiiiiiiiii 👌

  6. Andre end mig, der døjer med at dejen fortsat virkelig er flydende, selvom jeg tilsætter mere mel end opskriften siger? Jeg har lavet dobbelt portion med 1000 g. hvedemel 😊

    Vh. Mathilde

    1. Hej Mathilde,

      Det kan evt. skyldes, at der er meget vand i dine gulerødder. Klemmer du vandet ud af dem? 🙂

      Kh

Skriv en kommentar