Tilmeld nyhedsbrev

Kylling i karry – Opskrift på ristaffel med lækre toppings

Kylling i karry - Opskrift på ristaffel med lækre toppings

Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

50 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på en lækker og sund kylling i karry også kaldt ristaffel. Server med en masse tilbehør og toppings, så har du nem aftensmad som er gode både til hverdag og hvis du skal have gæster.

Ingrediensliste

Sauce

  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 5 gulerødder
  • 4 kartofler
  • 4 tsk. karry
  • 1 hønsebouillonterning
  • 400 ml. kokosmælk
  • 400 g. kyllingebryst

Tilbehør

  • 400 g. ris
  • 250 g. ananas
  • 1 mango
  • 100 g. peanuts
  • 100 g. rosiner
  • 2 bananer
  • 3 æbler
  • 1/4 bundt forårsløg

Fremgangsmåde

  1.  Start med at skrælle alle grøntsager.
  2. Skær løg i grove stykker. Pil hvidløg og halver dem en enkelt gang.
  3. Skær gulerødder og kartofler i grove stykker.
  4. I en gryde varmes lidt olie eller smør op. Herefter tilsættes karry og denne svitses af. Tilsæt nu løg og hvidløg. Rør det hele godt rundt.
  5. Tilsæt kartofler og gulerødder og fyld vand i gryden, så det lige nøjagtig dækker grøntsagerne.
  6. Tilsæt 1 stk. hønseboullionterning til vandet. Lad det hele koge, indtil grøntsagerne bliver møre.
  7. Blend grøntsagerne sammen med vandet, så du får en slags puré.
  8. Tilsæt en dåse kokosmælk og pisk den godt ud i saucen. Smag saucen til med salt og peber.
  9. På en pande steges kylling i lidt salt og peber eller du kan vælge at koge kyllingen i vand.
  10. Kog dine ris efter posens anvisning. Tilsæt de stegte eller kogte kyllingetern til saucen.
  11. Skær dine toppings og anret i skåle.
  12. Server din kylling i karry med ris og toppings.

Bedøm denne ret

Kylling i karry – Opskrift på ristaffel med lækre toppings

En lækker, sund og nem opskrift på kylling i karry serveret med kogte ris og en masse lækre toppings. Vi kalder også retten for ristaffel hjemme hos os.

Vi fik det ofte som børn og elskede det, da man kunne putte de toppings på, som man havde lyst til. Det var forskelligt hvilke toppings der var, men det var næsten altid æbler, ananas, revet kokos, mango og rosiner.

LÆS OGSÅ: Boller i karry

Ristaffel er godt til både aftensmad, men også som gæstemad. Og jo flere toppings man har, jo mere luksus bliver retten jo. Man skal nemlig aldrig gå ned på tilbehør. Det er nemt at lave og smager skønt.

Kylling i karry - Opskrift på ristaffel med lækre toppings

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven