Kyllingefrikadeller

Nem opskrift på de bedste kyllingefrikadeller
Opskrift til stk. Opskrift til 14 stk.

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

35 minutter

Beskrivelse

Opskrift på nemme og lækre kyllingefrikadeller. De er gode til aftensmad, til frokost eller i madpakken. De har en mild smag og er rigtig gode.

Ingrediensliste

  • 400 g. hakket kylling
  • 1 stk. løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 stk. æg
  • 0,5 dl. mælk
  • 3 spsk. hvedemel
  • 1,5 tsk. salt
  • 1 tsk. peber

Fremgangsmåde

  1. Pil løg og riv det på et rivejern eller hak det meget fint.
  2. Pres hvidløg i en hvidløgshakker eller hak det fint.
  3. Kødet æltes sammen med løg, hvidløg, æg mælk, hvedemel, salt og peber.
  4. Sæt herefter farsen på køl i 30 min. eller form dem med det samme.
  5. Farsen formes til frikadeller. Et godt tip er at bruge en ske, som dyppes i vand imellem hver frikadelle. Form frikadellen mellem skeen og din håndflade.
  6. Frikadellerne steges ved middelhøj varme i rigeligt fedtstof (så bliver de bedst).
Bedøm denne ret

Kyllingefrikadeller opskrift

Vores bedste opskrift på nemme, saftige og lækre kyllingefrikadeller, der smager af noget. De er et super fint og lækkert alternativ til almindelige frikadeller lavet med svinekød. Det kan være fordi du ikke må spise svinekød eller ikke bryder dig om smagen.

Den bedste opskrift på kyllingefrikadeller

Uanset hvad, så smager disse kyllingefrikadeller skønt. De er lavet på samme måde som klassiske frikadeller, altså med æg, mel, løg og hvidløg. En enkel, men god frikadelle, som er god til aftensmad, en let frokost eller i madpakken.

LÆS OGSÅ: Nemme frikadeller

Nem opskrift på de bedste kyllingefrikadeller

Kyllingefrikadeller i ovn

Vi plejer oftest at lave kyllingefrikadellerne på panden, hvorefter vi lægger dem i et fad og giver dem lidt tid i ovnen. På den måde kan man holde dem lune, hvis man lige mangler at færdiggøre tilbehøret.

Du kan dog også sagtens lave frikadellerne i ovn – altså uden at stege dem. Form dem til frikadeller og placer på en bageplade med et stykke bagepapir. Bag dem i ca. 20-25 minutter ved 200 grader varmluft.

Tilbehør til kyllingefrikadeller

Man kan lave meget lækkert og sundt tilbehør til kyllingefrikadeller. Vores favorit må være en god kartoffelsalat eller en smagfuld salat. Især om sommeren elsker vi at lave en god sommersalat med melon, frugter og bær. Det smager skønt og er super sundt.

Vi kan anbefale disse:

Kartoffelsalat med karry. En simpel og lækker kartoffelsalat med karry og purløg.

Pastasalat i chilidressing. Den lækreste pastasalat vendt i en mild chilidressing toppet med bacon.

Salat med mango. En frisk sommersalat med frisk mango og granatæble.

Følg også med på de sociale medier
Følg også gerne med på vores Facebookside, hvor vi hver dag poster nye opskrifter, som er perfekt til sommeren, som lige står for døren.

Kommentarer

Skriv en kommentar