Muslinger i hvidvin og flødesauce

Muslinger i hvidvin og flødesauce
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

50 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på muslinger i hvidvin og flødesauce med hjemmelavede pommes frites og aioli til. Lav lækre blåmuslinger nemt og hurtigt.

Ingrediensliste

  • Muslinger i hvidvin og fløde

  • 1 kg. muslinger
  • 1 stk. løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 stk. gulerod
  • 1 dl. hvidvin
  • 2 dl. piskefløde
  • 1 bundt frisk persille
  • 1 stk. citron
  • salt/peber
  • Pommes frites

  • 400 g. bagekartoffel
  • 0,5 liter raps- eller solsikkeolie
  • salt
  • Aioli

  • 1 stk. æg
  • 2 dl. raps- eller solsikkeolie
  • 2 tsk. hvidvinseddike
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk. sød sennep
  • salt/peber

Fremgangsmåde

Aioli

  1. Pres hvidløg i en hvidløgspresser.
  2. Put alle ingredienserne op i et højt glas (som ofte hører med til stavblender).
  3. Sæt din stavblender ned i glasset, så den rører bunden. Tænd og blend imens du holder blenderen ned mod bunden. Du kan herefter hurtigt se, at den begynder at tykne og ændre farve.
  4. Begynd herefter at bevæge stavblenderen op og ned, indtil du får en tyk konsistens.
  5. Smag til sidst til med salt/peber og evt. lidt mere sød sennep.
  6. Sæt til side, imens du laver det andet.

Pommes frites

  1. Kartoflerne gøres rene eller skrælles, hvis man ikke vil have skræl på. Herefter skæres de i tynde stave (cirka 1 cm).
  2. Herefter placeres de i en skål med vand (for at trække noget af stivelsen ud). Det optimale er, at have dem i vand i minimum 8 timer, men har du kun en time, så går det også nok.
  3. Hæld vandet fra og tør dem godt med et viskestykke.
  4. Olien opvarmes ved middel varme til det har en temperatur, hvor olien syder rundt om en tandstik.
  5. Herefter steges fritterne over to omgange. Første gang skal de blot blancheres, så de bliver bløde, hvorefter de afdryppes på fedtsugende papir.
  6. Herefter steges de 2. gang. Her skal de steges til de er gyldenbrune. Vent med at give dem anden omgang til dine muslinger er klar.

Muslinger i hvidvin og fløde

  1. Hak løg og hvidløg fint.
  2. Skræl gulerod og skær i små tern.
  3. Rens muslingerne. Skyl dem under rindende vand og kasser de muslinger, som er åbne.
  4. Varm en stor gryde op med olie.
  5. Tilsæt løg, hvidløg og gulerod. Lad det sautere et par minutter eller til grøntsagerne er bløde.
  6. Tilsæt muslingerne og hvidvin. Sæt låg på gryden og lad dem stå og simre i 5-10 minutter eller til muslingerne har åbnet sig.
  7. Tag låget af. Tilsæt fløde.
  8. Smag til med salt/peber og citronsaft.
  9. Giv dine pommes frites den sidste omgang og server dem sammen med dine muslinger.
  10. Hak persille fint og drys over muslingerne.
Bedøm denne ret

Opskrift på muslinger i hvidvin og flødesauce

Her får du opskriften på en omgang muslinger i hvidvin og flødesauce med hjemmelavede pommes frites og aioli til. En rigtig sommermenu eller lørdagsmenu! Det er slet ikke så svært at lave og så smager det forrygende. Du kan selvfølgelig også blot købe nogle færdiglavede pommesfrites, som blot lige skal bages i ovnen eller have en tur i frituren. Men har du tiden og overskuddet, så anbefaler vi helt klart, at du giver dig i kast med hjemmelavede fritter. Det smager så godt og så er det slet ikke så svært at lave!

Disse blåmuslinger bliver sauteret sammen med løg, hvidløg og gulerod. Herefter tilsættes der hvidvin og fløde, som giver dig den skønneste hvidvinssauce med fløde. Til sidst toppes de med frisk persille og dild, hvilket lige er prikken over i’et. Sådan en omgang smager altså så godt og egner sig perfekt som en sommermenu.

LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores opskrifter med fisk

Muslinger i hvidvin og flødesauce

Blåmuslinger i hvidvinssauce

Vi bruger blåmuslinger, som du enten kan få fat i et større supermarked eller hos din lokale fiskemand. Inden de tilberedes, så skylles de under rindende vand og så kasseres de muslinger, som har åbnet sig eller dem, hvor skallen er gået i stykker. Så har du de gode muslinger tilbage.

Vi har sauteret muslingerne sammen med løg, hvidløg og gulerod. Men du kan også tilsætte cherrytomater, bladselleri eller porrer til din grøntsagsbase. Hvis du tilføjer cherrytomater, så giver det også lidt tomatsmag til selve saucen, så hvis du er til det, så er det også mega lækkert.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar