Nøddebund med creme og bær

Nøddebund med creme og bær - Opskrift på nøddemarengs
Opskrift til personer Opskrift til 8 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

45 minutter

Samlet tid

1 time

Beskrivelse

Opskrift på en nem nøddemarengs med creme med vanilje og friske sommerbær. Den perfekte sommerdessert, som både er nem og lækker. Bunden kan laves dagen før og endda fryses, og så skal den blot pyntes inden servering. Du kan bruge lige de bær og frugter, som du har lyst til, men nogle frugter som er gode er blandt andet jordbær, brombær, hindbær, blåbær og vindruer.

Ingrediensliste

  • Nøddemarengs

  • 180 g. sukker
  • 5 stk. æggehvide
  • 200 g. mandler
  • Creme

  • 250 g. mascarpone
  • 2,5 dl. piskefløde
  • 0,5 stk. økologisk lime
  • 2 spsk. flormelis
  • 3 tsk. vaniljesukker
  • Andet

  • 150 g. bær

Fremgangsmåde

  1. Start med at blende nødder til mel og tænd ovnen på 170 grader varmluft.
  2. Pisk sukker og æggehvider helt stive. Det gør du ved at piske hviderne først, hvorefter sukker tilsættes lidt efter lidt.  Du skal kunne vende skålen over hovedet uden, at det falder ud.
  3. Vend forsigtigt de blendede nødder i din marengs.
  4. Smør en springform (Ø22) med lidt smør. Hæld din dej ned i springformen.
  5. Bag bunden ved 170 grader varmluft i ca. 30 min.
  6. Tag springformen ud af ovnen og lad den afkøle på en rist.
  7. Når bunden er kold, pak den da ind i husholdningsfilm eller staniol, indtil du skal bruge den.
  8. Ved servering: Placer din bund på et fad.
  9. I en skål blandes mascarpone, piskefløde, saft og skal fra 1/2 limefrugt, flormelis og vaniljesukker.
  10. Pisk med en elpisker, indtil du får den ønskede konsistens.
  11. Hæld cremen ovenpå bunden og pynt med frisk frugt.
  12. Server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på nøddebund med creme og bær

Nem opskrift på en lækker nøddebund med en lækker creme og friske bær. En nøddemarengsbund er super nem at lave, da den kun kræver få ingredienser. Og så bliver den faktisk kun bedre af at blive lavet dagen før. Det er den perfekte dessert her til sommer eller til foråret, når man kan toppe den med sommerens lækre, søde bær. Vi har toppet de her med jordbær og vindruer, hvilket spiller perfekt sammen med den saftige nøddebund og den lækre creme. 

LÆS OGSÅ: Islagkage med Bastognebund

Nøddebund med creme og bær - Opskrift på nøddemarengs

Opskrift på nøddemarengs

Sommeren står lige for døren og vi har en masse opskrifter på sommerdesserter, som skal laves i løbet af den varme tid. Denne står højt på listen, da den plejer at falde i god jord ved alle. Vi forbinder altid sommeren med lækre bær og desserter, så nogle andre desserter, som også skal laves er blandt andet denne fantastiske jordbærtærte og vores hjemmelavede islagkage med bær.  

Kan jeg lave bunden før?
Jep, du kan sagtens lave bunden før. Lad den køle helt af og pak den herefter i en plastikpose eller i husholdningsfilm. Opbevar den ved stuetemperatur.

Kan jeg bruge andet end mascarpone til cremen?
Ja, du kan sagtens erstatte mascarpone med creme fraiche eller neutral skyr. Vi elsker blot at lave en creme, hvor der både er noget syrligt og så den fede fløde. Det giver en virkelig lækker og smagfuld creme.

Hvilke bær kan I anbefale til kagen?
Jamen du kan bruge alle sommerens bær. Jordbær, hindbær, blåbær, brombær, ribs osv. Det er også super lækkert med vindruer, kiwi eller mango til. Vi ville dog ikke bruge æble, pærer eller frugter, som er meget hårde.

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Kommentarer

    1. Hejsa

      Ja, det kan du godt, men kan evt. være, at den lige hurtigt skal piskes op igen inden brug 🙂

      Knus

    1. Hej,

      Man kan bruge enten hasselnødder eller mandler. Så det er 200 g. enten af det ene eller det andet – eller blandet 🙂

      Kh

Skriv en kommentar