Tilmeld nyhedsbrev

One pot pasta med kylling og champignon

One pot pasta med kylling og champignon

Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på one pot pastaret med kylling og svampe. Super cremet pastaret, som er perfekt til aftensmad, da den er nem at lave og kan laves på under 30 minutter.

Ingrediensliste

  • 250 g. spaghetti
  • 100 g. champignon
  • 150 g. frosne ærter
  • 400 g. kyllingebryst
  • 6 dl. vand
  • 1 hønsebouillonterning
  • 2 dl. madlavningsfløde
  • Salt/peber
  • 30 g. parmesan
  • 1/4 bundt persille

Fremgangsmåde

1. Champignoner skæres i skiver, kylling skæres i tern eller strimler og hvidløg hakkes fint.
2. Herefter placeres det hele i en gryde eller en dyb pande. Så tilsættes vand, ”rå” spaghetti, bouillonterning, frosne ærter og 100 ml. af madlavningsfløden.
3. Det hele sættes derefter i kog og koger i 10-15 min. Cirka 10 min. hvis du bruger almindelig spaghetti og cirka 15 min. hvis du bruger fuldkornsspaghetti.
4. Når vandet er svundet ind og spaghettien er kogt al dente, tilsættes de resterende 100 ml. madlavningsfløde.
5. Der krydres med salt, peber og frisk persille.
6. Serveres med det samme evt. med lidt frisk parmesanost.

Bedøm denne ret

One pot pasta med kylling og champignon

En nem opskrift på one pot pasta med kylling og champignon. One pot retter har virkelig taget Danmark med storm og det kan vi godt forstå, for madlavningen bliver da ikke nemmere.

Alle ingredienserne i en gryde og så skal man bare koge det op og bum, så har man nem aftensmad. Vi må også indrømme, at vi ofte vælger den nemme løsning og laver en one pot pasta. Den her variant er med kylling og champignon. Den bliver virkelig super cremet og topper man den med frisk parmesanost, så smager det altså bedre end på de fleste cafeer.

LÆS OGSÅ: One pot thaisuppe med kylling

Det er nemlig ikke svært at lave pastaretter, da det ofte blot er simple ingredienser, som kan skabe en helt fantastisk ret.

One pot pasta med kylling og champignon

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven