Salat med mango og granatæble

Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

15 minutter

Beskrivelse

Opskrift på en lækker salat med friske grøntsager, mango og sprøde granatæblekerner. Salaten bliver ifølge os aldrig kedelig, da den har mange søde og friske smage og er flot farverig at se på.

Ingrediensliste

  • 1 stk. agurk
  • 75 g. rucola
  • 500 g. fetaost
  • 1 stk. granatæble
  • 1 stk. mango
  • 200 g. cherrytomater
  • 1 stk. rød peberfrugt

Fremgangsmåde

  1. Skyl grøntsagerne.
  2. Hak agurk i halve skiver.
  3. Halver cherrytomaterne.
  4. Udhul granatæblet for kerner.
  5. Skær mango i tern.
  6. Skær feta i tern og put det enten i salaten eller i en skål ved siden af. Salaten holder sig bedre til dagen efter, hvis du ikke blander fetaen i.
  7. Bland nu grøntsagerne i salaten og server.
Bedøm denne ret

Opskrift på salat med mango og granatæble

Opskrift på en lækker salat med frisk mango og granatæble. Vi elsker sprøde salater til varme retter, da det ofte kan blive en lille anelse tungt. Her er en salat som denne altid frisk til enhver ret. Denne salat er god til en omgang indbagt kylling med pikant, da den friske salat komplimenterer den sprøde butterdejspakke rigtig godt.

Vi elsker salater med masser af farver. Især her om sommeren, da det bare smager af sol og sommer! Så denne gang har vi toppet med sprødt granatæble og mango. Vil du kræse lidt ekstra om dine gæster, så kan vi anbefale at servere en skål cremet PUCK feta til salaten. Så kan man nemlig også selv vælge om man vil have fetaost til eller ej. Det er ikke altid, at alle kan lide det.

Tilføjer du frugter til dine salater? Det elsker vi nemlig! Det kan altså gøre en ellers lidt kedelig salat 100 gange bedre, hvis der lige kommer lidt lækkert frugt i. Vores yndlings frugter i salater er mango, melon, jordbær, blåbær og granatæble. Det smager bare skønt og kan nemt løfte en grøn salat.

Salat med mango og granatæble

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar