Sund banankage med peanutbutter og chokolade
Forberedelsestid
15 minutterTilberedelsestid
35 minutterSamlet tid
50 minutterBeskrivelse
Den bedste opskrift på en sund banankage med peanutbutter og chokoladestykker. Det er vores Chunky Monkey banankage, som er perfekt til en sundere hyggestund eller som en sund snack. Kagen kan sagtens fryses ned. Et tip er at fryse den ned i stykker.
Ingrediensliste
- 3 stk. banan
- 4 æg
- 1 tsk. stødt kanel
- 2 tsk. bagepulver
- 50 g. 70% mørk chokolade
- 1 spsk. akaciehonning
- 100 g. mandelmel
- 3 spsk. peanutbutter
- 40 g. valnødder
Fremgangsmåde
1. Bananer, æg, honning blendes enten med en stavblender eller i en foodprocessor.
2. Hældes over i en skål og herefter tilsættes mandelmelen, hakket mørk chokolade og bagepulveret.
3. Herefter laves der små “kugler” af peanutbutter med en ske, som forsigtigt vendes rundt i dejen. Hakkede valnødder hakkes også og vendes i dejen.
4. Dejen hældes over i en lille springform, som er smurt med lidt smør eller kokosolie.
5. Bages ved 180 grader varmluft i 30-35 min.
6. Afkøles på en bagerist.
7. Kan pyntes med glasur eventuelt af smeltet mørk chokolade.
Sund banankage med peanutbutter og chokolade
Opskrift på en sund, glutenfri banankage med store stykker af peanutbutter og chokolade. Den her fik faktisk navnet Chunky Monkey Banankage og det var en af de første opskrifter vi havde her på vores side.
LÆS OGSÅ: Sund banankage på kun 6 ingredienser
Siden da er den dog også blevet rigtig mange gange. Vi elsker peanutbutter, chokolade og banankage og når det så bliver kombineret i én kage, ja så har vi altså en vinder. Det er den perfekte sunde kage, når lækkersulten sparker ind sent på eftermiddagen. Vi spiser den både som sund dessert eller som en sund og sød snack. Den smager nemlig så syndigt, at man ikke skulle tro, at den var lavet uden hvid sukker og hvedemel.
Følg også med på de sociale medier
Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.