Sundere banankage på kun 6 ingredienser

Sund banankage på kun 6 ingredienser - sund kage opskrift
Opskrift til personer Opskrift til 8 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

25 minutter

Samlet tid

40 minutter

Beskrivelse

Den bedste sunde banankage, som er nem at lave, da den er lavet på kun 6 ingredienser. Den er svampet og smager super syndigt! Frygt ikke, hvis du ikke kan lide peanutbutter, det kan nemlig næsten ikke smages i kagen, men hvis du slet ikke kan fordrage det, så kan du erstatte med en anden nøddesmør, som f.eks. mandelsmør eller hasselnøddesmør.

Ingrediensliste

  • Kage

  • 2 stk. banan
  • 200 g. peanutbutter
  • 1 stk. æg
  • 1,5 tsk. bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • Glasur

  • 50 g. 70% mørk chokolade
  • 2 spsk. mælk
  • 30 g. saltede peanuts

Fremgangsmåde

  1. Ovnen tændes på 180 grader varmluft.
  2. Alle ingredienserne blendes sammen.
  3. Hældes i et ovnfast fad beklædt med bagepapir (så er det nemt at få kagen op). Vi brugte et fad på 18 x 14 cm.
  4. Bages i ca. 20-25 min.
  5. Tages ud af ovnen og nedkøles.
  6. I en lille gryde puttes chokolade (hakket i mindre stykker), mælk og peanuts i. Tænd ved lav varme og rør rundt med en dejskraber, indtil du har en ensartet glasur.
  7. Smør på din kage.
  8. Server med det samme eller sæt i køleskabet indtil servering.
Bedøm denne ret

Opskrift på sund banankage på kun 6 ingredienser

Opskrift på en lækker og sund banankage på kun 6 ingredienser. Den er uden sukker, hvedemel, smør, sødemiddel. Den er også uden mælkeprodukter, så kagen er faktisk uden gluten og laktose. Den smager super syndig, i forhold til, at det er en sund kage. Den er lavet uden sukker og er i stedet sødet med bananer, som giver en god sødme.

Man kan ikke smage, at den er lavet uden mel. Faktisk minder den om en mazarinkage i konsistensen. Grunden til, at man ikke behøver hvedemel, er fordi den er lavet med peanutbutter. Man kan også sagtens erstatte peanutbutter med en anden nøddesmør. Eksempelvis mandelsmør eller cashewsmør.

LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores opskrifter på banankager

Sund banankage og glutenfrie opskrifter

Vi ved at efterspørgslen på glutenfrie opskrifter bliver større og større. Vi prøver selvfølgelig at imødekomme denne efterspørgsel. Først og fremmest med den her opskrift på sund banankage på 6 ingredienser, men ellers har vi også denne glutenfrie kanelkage. Det er dog primært glutenfri kage uden sukker, som vi har opskrift på. Det vil vi gerne ændre. Så hvis du har nogle forslag eller ønsker til glutenfrie opskrifter, så smid os endelig en besked i kommentarfeltet.

Man kan lave så mange lækre og sunde kager uden hvedemel, mælkeprodukter og sukker. Vi er ikke fanatiske, men vi elsker en god udfordring. Og det, at få en sund kage til at smage lækker og syndig. Det er en udfordring, som vi synes er værd at tage. Vi elsker selv kage, men ved også, at man ikke kan spise kage hver eneste dag. Derfor bager vi ofte sunde kager eller snacks, som vi bruger som en sund dessert eller en sund og sød snack. Det er især lækkert, hvis man mangler en kage til kaffen efter en lang dage på universitetet. Vi spiser det også nogle gange som en sund fredagssnack i stedet for slik. Man kan lave så mange lækre, sunde desserter og snacks. Du kan tjekke alle vores opskrifter ud lige her.

Kan jeg ændre glasuren?

Selvfølgelig kan du ændre på glasuren. Hvis du ikke føler for glasur på toppen, så kan du også hakke noget chokolade og komme i selve kagen. I vores glasur i denne opskrift, der har vi hakkede mander i. Det kan også sagtens udelades, så det blot er smeltet chokolade på toppen. En anden idé er at toppe med hjemmelavet dadelkaramel.

Vi skriver ofte blot 70% mørk chokolade i vores opskrifter. I de fleste, man kan købe, der er der sukker i. Så hvis du gerne vil have at glasuren skal være helt sukkerfri, så skal du bruge en sukkerfri chokolade. Som sagt er vi ikke fanatiske, men vi bytter ofte almindelig hvid sukker ud med sundere alternativer. Vi bruger derfor ofte denne her chokolade som glasur.

Kommentarer

        1. Hej,

          Du kan godt fryse den og nej, vi plejer bare at lade den tø op på køkkenbordet efterfølgende. Du kan evt. give den 10 sekunder i mikroovnen, så bliver den lidt lun 🙂

          Kh

    1. Hej Tina,

      Det kan købes i de fleste supermarkeder efterhånden. Vi køber fra Urtekram, ellers kan det også udelades, hvis bananerne er meget modne 🙂

      Kh

  1. I wonder if you have to add some sort of flower?
    Granted I don’t speak or read Danish but I think I can read it just well enough to wonder if I missed it somehow?

    Lily
    I’m from the Netherlands

  2. Hejsa.
    Der står den bliver lavet med 6 ingredienser. Jeg kan kun tælle 5 til selve kagen og hvis jeg tæller glasur med så er jeg på 8 ting.
    Mangler der en ingrediens?

    Kage
    1. 2 stk. banan
    2. 200 g. peanutbutter
    3. 1 stk. æg
    4. 1,5 tsk. bagepulver
    5. 1 knivspids salt

    Folk skriver noget om kokossukker? Kan dog ikke se dette nogen steder i opskriften. ?

    Hilsen Rikke

  3. Hejsa
    Jeg har i dag bagt denne kage, dog bliver den ikke som på billedet. Kagen bliver slet ikke svampet og smager ikke af banankage. Mangler der nogle ingredienser?

    1. Hej,

      Nej der mangler ingen ingredienser, men da det jo ikke er en “traditionel” banankage, så er den selvfølgelig lidt anderledes i konsistens osv.
      Har du udskiftet nogle ingredienser? Og sørget for at bruge bananer, som er godt modne? Det er nemlig bananerne, som søder kagen. 🙂

      Kh

  4. Hej

    skal der slet ikke være mel eller lignende i kagen ?
    Hvis ikke, hvordan skal den så blive til en bindende kagedej?

    Kh
    Melina

    1. Hej,

      Det kommer an på hvor modne dine bananer er. Jeg ville nok personligt gå med 50-100 g. 🙂

      Kh

Skriv en kommentar